Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det er henholdsvis den udenlandske virksomhed eller koncernens samlede årlige nettoomsætning, der er afgø- rende for, om en filial forpligtes til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Da den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed er etableret uden for EU/EØS, vil nettoomsætningen skulle vurde- res i overensstemmelse med den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for virksomhedens eller koncernens regnskab. Det må antages, at der i de fleste tilfælde ikke vil være væsentlige forskelle til regnskabsdi- rektivets definition, og at eventuelle forskelle primært vil være relateret til periodiseringen, det vil sige på hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres. Efter nr. 2 vil filialens nettoomsætning skulle overskride den nuværende grænse på 89 mio. kr. i lovens § 7, stk. 2, nr. 1, litra b, for at blive omfattet af kravet om at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Nettoom- sætningen er et af tre kriterier for, hvornår en virksomhed klassificeres som mellemstor. Filialens nettoomsætning er ligeledes afgørende for, om filialen forpligtes til at udarbejde en rapport om indkomst- skatteoplysninger. Da filialen ikke er omfattet af pligten til at udarbejde et årsregnskab efter årsregnskabsloven, vil nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse med den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for den udenlandske virksomheds regnskab. Efter nr. 3 vil den eventuelle øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, ikke skulle have en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er etableret i EU/EØS og dermed omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer. I det tilfælde vil det i stedet være den pågældende dattervirksomhed, der bliver forpligtet til at udarbejde rapporten vedrørende koncernen. Stor og mellemstor er defineret i regnskabsdi- rektivets artikel 3, nr. 3 og 4, med udgangspunkt i numeriske grænser for henholdsvis balancesum, nettoomsæt- ning og gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret. Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en henvisning til stk. 5, som indebærer, at hvor den udenlandske virksomhed, jf. nr. 1. litra a, eller den øverste modervirksomhed, jf. nr. 1, litra b, frivilligt eller i henhold til anden lovgivning har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene til indhold i §§ 137 f og 137 g, vil filialen kunne indsende denne rapport i overensstemmelse med § 137 j og dermed undlade selv at udarbejde den. Tilsvarende gør sig gældende, hvis en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed eller en anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport. Der henvises til bemærkningerne til stk. 5. Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 2, at har filialen ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for udarbej- delse af rapporten efter stk. 1. Efter stk. 1 vil rapporten om indkomstskatteoplysninger skulle vedrøre den udenlandske virksomhed eller koncer- nen. De oplysninger må den udenlandske virksomhed eller koncernen forventes at være i besiddelse af, mens filia- len, der forpligtes til at udarbejde rapporten efter stk. 1, ikke nødvendigvis har adgang til oplysningerne. Det følger derfor af stk. 2, at filialen vil skulle anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om de nødvendige oplysninger i tilfælde, hvor filialen ikke selv har oplysningerne. Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 3, at meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirk- somhed ikke oplysningerne, skal filialen udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har efter- kommet anmodningen. Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, vedrører de tilfælde, hvor filialen ikke kan få adgang til alle de nødvendige oplysninger for at kunne udarbejde en rapport. I det tilfælde vil filialen skulle udarbejde en rapport med de oplysninger, den er i besiddelse af. Det vil som minimum vedrøre filialens egne aktiviteter. I tillæg hertil skal filialen afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har stillet de nødvendige oplysninger til rådighed. Rapporten og erklæringen skal indsendes i overensstemmelse med de foreslåede regler i § 137 j.
Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 4, at en filial kan undlade at udarbejde en rapport, når
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1533
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease