EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Indholdet af rapport om indkomstskatteoplysninger

Gældende bestemmelse § 137 f. En rapport om indkomstskatteoplysninger skal indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i 1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 c, 2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det rele- vante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter §§ 137 b eller 137 d, 3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra a, eller 4) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det rele- vante regnskabsår, hvis den udenlandske virksomhed er en del af en koncern og rapporten udarbejdes efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra b. Stk. 2. Rapporten skal udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i årsregnskabet for den virksomhed, der ud- arbejder rapporten efter § 137 c. Udarbejdes rapporten efter §§ 137 b, 137 d eller 137 e, anvendes samme valuta, som er anvendt i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens årsregnskab.

Lovbemærkninger Det følger af det foreslåede § 137 f, stk. 1, at en rapport om indkomstskatteoplysninger skal indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i

1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 c,

2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det rele- vante regnskabsår, hvis rapporten udarbejdes efter §§ 137 b eller 137 d,

3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra a, eller

4) koncernen, herunder aktiviteterne i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis den udenlandske virksomhed er en del af koncern, og rapporten udarbejdes efter § 137 e, stk. 1, nr. 1, litra b.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c, regulerer, hvilke aktiviteter rapporten om indkomstskat- teoplysninger vil skulle indeholde oplysninger om.

For en virksomhed, der ikke er en del af en koncern, vil rapporten skulle indeholde oplysninger om alle de aktivite- ter, der udøves gennem virksomheden. For modervirksomheder og dattervirksomheder vil rapporten skulle inde- holde oplysninger om alle de aktiviteter, der udøves gennem de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det pågældende regnskabsår, som rapporten vedrører. For en filial vil rapporten skulle indeholde oplysninger om de aktiviteter, der udøves gennem den udenlandske virksomhed. Hvis den udenlandske virksomhed er en del af en koncern, vil rapporten skulle indeholde oplysninger om alle de aktiviteter, der udøves gennem de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det pågældende regnskabsår, som rapporten vedrører. Det følger af det foreslåede § 137 f, stk. 2, at rapporten skal udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i årsregn- skabet for den virksomhed, der udarbejder rapporten efter § 137 c. Udarbejdes rapporten efter §§ 137 b, 137 d eller 137 e, anvendes samme valuta, som er anvendt i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udar- bejdes i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens årsregnskab.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1535

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease