Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 139, stk. 2 er en konsekvens af, at der siden 2006 ikke har været krav om udarbejdelse af et indledende likvidationsregnskab i selskabslovgivningen. Kravet om udarbejdelse af det afsluttende likvidationsregnskab er derimod fortsat gældende og foreslås også bibeholdt i forslaget til selskabsloven.
Det afsluttende likvidationsregnskab skal dække perioden fra den sidste dato, fra hvilken der er aflagt årsrapport, frem til virksomhedens ophør.
Inden en virksomhed kan opløses efter reglerne om likvidation, skal der som hovedregel være indsendt årsrapporter samt likvidationsregnskab, som tilsammen dækker perioden fra virksomhedens stiftelse til dens opløsning. Herunder skal også en eventuel årsrapport, hvor indsendelsesfristen i årsregnskabslovens § 138 er overskredet, være ind- sendt. Hvis en virksomhed imidlertid opløses efter regnskabsårets udløb, men inden fristen for indsendelse af årsrapport udløber, kan virksomheden dog undlade at aflægge og indsende årsrapport for det pågældende år. Det skyldes, at det afsluttende likvidationsregnskab som nævnt skal dække den samlede periode fra den seneste årsrapport til virk- somhedens ophør. Gældende bestemmelse § 140. For virksomheder, der er under rekonstruktion efter konkursloven, kan Erhvervsstyrelsen tillade, at årsrap- porten uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., først indsendes, så den modtages i styrelsen senest 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgif- ten beregnes fra 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Stk. 2. Overgår virksomheden til konkurs, gælder bestemmelserne i § 141. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 140. For virksomheder, der er under rekonstruktionsbehandling efter konkursloven, kan Erhvervsstyrelsen til- lade, at årsrapporten, uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., først indsendes, så den modtages i styrelsen senest 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anven- delse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Stk. 2. Overgår virksomheden til konkurs, gælder bestemmelserne i § 141. Stk. 3. For virksomheder, for hvilke der er indledt akkordforhandlinger i henhold til konkursloven, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. Årsrapporten skal indsendes, så den er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter akkordens stadfæstelse. Lovbemærkninger Forslaget lovfæster den nuværende praksis i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende suspension af indsendel- sespligten for virksomheder under betalingsstandsning efter konkursloven. Når henses til betalingsstandsningens formål og til, at kreditorernes interesser varetages i forbindelse med skifte- retsbehandlingen, foreslås det således i stk. 1, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan suspendere pligten til at ind- sende årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i betalingsstandsningsperioden, hvis virksomheden anmoder om tilladelse hertil. Genoptages virksomheden efter betalingsstandsningens ophør, skal årsrapporten være modtaget i styrelsen senest 1 måned derefter. Overskrides denne frist, finder reglerne om manglende eller for sen modtagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i §§ 150-152 og § 162, stk. 1, nr. 1, anvendelse. Afgiften efter § 151 beregnes i så fald fra 1 måned efter betalingsstandsningens ophør.
Forslagets stk. 3 gør reglerne vedrørende betalingsstandsning tilsvarende anvendelige på akkordforhandling efter konkursloven.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1567
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease