EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

4) regnskaberne for virksomheden og dens dattervirksomheder indgår ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi i modervirksomhedens koncernregnskab, 5) alle virksomhedsdeltagerne har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår, 6) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for virksomhedens forpligtelser, indtil tilbagekaldelse af inde- ståelsen er offentliggjort med en frist på mindst 3 måneder eller filialens afmeldelse eller slettelse af styrelsens register er offentliggjort med en tilsvarende frist og 7) modervirksomheden i sin årsrapport oplyser, at dattervirksomheden har undladt at udarbejde egen årsrapport med angivelse af den anvendte undtagelsesbestemmelse. Stk. 2. Henhører den udenlandske virksomhed ikke under en i stk. 1 omhandlet lovgivning, kan filialbestyrerne i stedet for den udenlandske virksomheds årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende modervirksomhe- dens koncernregnskab i henhold til § 146, stk. 5, hvis 1) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1, nr. 2, omhandlede direktiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne i det nævnte direktiv, og som er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder modervirksomheden henhører, og 2) betingelserne i stk. 1, nr. 3-7, er opfyldt.

Lovbemærkninger Forslaget viderefører den gældende årsregnskabslovs § 63 b, som implementerer 11. direktivs artikel 4.

Bestemmelsen vedrører situationen, hvor den udenlandske virksomhed, som har registreret filial i Danmark, er dat- tervirksomhed i en koncern, der aflægger koncernregnskab. I stedet for at indsende den udenlandske virksomheds årsrapport kan filialbestyrerne indsende et sådant koncernregnskab, hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Som noget nyt er dog foreslået, at tilbagekaldelse af en modervirksomheds indeståelseserklæring for den udenland- ske dattervirksomheds forpligtelser først får retsvirkning 3 måneder efter offentliggørelsen. Ved offentliggørelse af filialens afmelding eller slettelse går der tilsvarende 3 måneder inden tilbagekaldelsen får retsvirkning.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 144, stk. 1, nr. 1, ændres »i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale,« til: »i et EU-/EØS-land,«.

Lovbemærkninger De foreslåede ændringer i årsregnskabslovens §§ 5, 6, 112, 143 og 144 indeholder en præcisering af anvendelses- området i de pågældende bestemmelser. Det præciseres således, at der med et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, menes et EØS-land.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 144, stk. 1, nr. 2, ændres »Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer om konsoliderede regnskaber« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer«.

1574 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease