EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Det foreslås, at direktivhenvisningen i årsregnskabslovens § 144, stk. 1, nr. 2, ændres til det nye regnskabsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013, om årsregnskaber, konsoliderede regnska- ber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, som fremover er gældende på om- rådet.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 § 144, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forplig- telser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår, og denne er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20, eller filialens afmelding eller sletning af styrelsens register er offentliggjort og«

Lovbemærkninger § 144 indeholder regler for indsendelse til Erhvervsstyrelsen af årsrapporter for udenlandske dattervirksomheder, som har filialer i Danmark. Ifølge det gældende § 144, stk. 1, kan filialbestyreren for en filial af en udenlandsk dat- tervirksomhed i stedet for at indsende dattervirksomhedens egen årsrapport indsende modervirksomhedens kon- cernregnskab, hvis en række betingelser herfor er opfyldt. Betingelserne fremgår af § 144, stk. 1, nr. 1-7. Efter det gældende stk. 1, nr. 6, er en af betingelserne, at modervirksomheden har erklæret, at den indestår for den uden- landske virksomheds forpligtelser, indtil tilbagekaldelse af indeståelsen er offentliggjort, eller indtil filialens afmel- delse eller slettelse er offentliggjort. § 144, stk. 1, er en implementering af regnskabsdirektivets artikel 37 og artikel 3 i direktiv 89/666/EØF (filialdirek- tivet, også benævnt 11. selskabsdirektiv), der dog kun omhandler virksomheder med hjemsted inden for EU/EØS. Ifølge § 144, stk. 2, finder § 144, stk. 1, med visse modifikationer anvendelse på filialer af dattervirksomheder beliggende uden for EU/EØS. Med det foreslåede § 144, stk. 1, nr. 6, tilnærmes bestemmelsens ordlyd til regnskabsdirektivets artikel 37, og samtidig bringes bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med § 6, stk. 1, nr. 5, og § 78 a, stk. 1, nr. 5, der tilsvarende stiller krav om, at modervirksomheden indestår for dattervirksomhedens forpligtelser og har afgivet er- klæring herom. Betingelsen i § 6, stk. 1, nr. 5, er en af flere betingelser, der skal opfyldes, for at en dattervirksomhed kan undlade at udarbejde årsrapport og i stedet for nøjes med at indsende en undtagelseserklæring. Betingelsen i § 78 a, stk. 1, nr. 5, er en af flere betingelser, der skal opfyldes, for at en mellemstor dattervirksomhed kan aflægge årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B. Disse bestemmelser er ligeledes baseret på artikel 37 i regnskabs- direktivet. Det foreslåede § 144, stk. 1, nr. 6, indebærer en præcisering, idet det tydeliggøres, at garantien omfatter alle eksi- sterende forpligtelser samt forpligtelser, der opstår, indtil dattervirksomheden måtte have indsendt en årsrapport, som er modtaget og offentliggjort efter reglerne herom.

Uanset om dattervirksomheden indsender en årsrapport, vil modervirksomheden fortsat hæfte for forpligtelser op- stået inden årsrapporten blev offentliggjort. Denne hæftelse ophører først, når forpligtelserne er indfriet.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1575

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease