EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

manglende indsendelse af virksomhedens årsrapport, da indsendelse af de omhandlede dokumenter træder i stedet for indsendelse af virksomhedens egen årsrapport og derfor bør sidestilles hermed.

Efter reglerne i den gældende årsregnskabslovs § 62, stk. 5 og 6, opereres der med to afgifter:

En afgift for overskridelse af 1-måneds fristen fra godkendelsen på generalforsamlingen (for børsnoterede og stats- lige aktieselskaber 6 hverdage). 1) En afgift for overskridelse af 6-måneders fristen fra regnskabsårets afslutning (for børsnoterede og statslige aktieselskaber 5 måneder).

Afgiften under pkt. 1 foreslås afskaffet i sammenhæng med, at fristen i § 138, stk. 1, 1. pkt., er foreslået ændret til "uden ugrundet ophold" (der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse).

Afgiften under pkt. 2 foreslås opretholdt med de ændringer, som følger af, at indsendelsesfristen er foreslået ændret til henholdsvis 5 og 4 måneder i §138, stk. 1, 2. pkt., og § 143, stk. 1. Desuden foreslås det nugældende afgifts- maksimum på 8.000 kr. reduceret til 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer, da dette afgiftsniveau skønnes at være tilstrækkeligt til at opnå den ønskede adfærd. Af hensyn til ensartetheden foreslås det endvidere, at afgiften også skal gælde for erhvervsdrivende fonde, som for øjeblikket ikke er omfattet af afgiftsbestemmelsen, så den gælder for alle virksomheder, der har pligt til at indsende årsrapport eller undtagelseserklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Afgiften er personlig og pålægges hvert enkelt medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse henholdsvis hver filialbestyrer, da den enkelte har et personligt ansvar for, at årsrapporten indsendes rettidigt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lovforslagets §§ 8-10 og bemærkningerne hertil. Afgiften forfalder automatisk til betaling, hvis årsrapporten modtages efter indsendelsesfristens udløb. Afgiften løber fra den første dag efter 5-måneders fristens udløb (for børsnoterede og statslige aktieselskaber 4-måneders fristens udløb). Fristen beregnes efter reg- lerne i § 153. Modtages årsrapporten i styrelsen inden udløbet af fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets date- ring, vil der dog ikke blive pålagt afgift, jf. forslagets § 150, stk. 2. Har et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer for samme periode indbetalt tvangsbøder for manglende indsendelse af samme årsrapport, nedsættes afgiften med det indbetalte beløb. Modtagne afgifter tilfalder statskassen. Der er hjemlet udpantning, der forestås af Finansstyrelsen.

Ændret ved lov nr. 430 af 6. juni 2005 I § 151, stk. 5 ændres »skatteministeriet« til: »restanceinddrivelsesmyndigheden«.

Lovbemærkninger Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslaget om, at inddrivelsesopgaven som led i kommunalrefor- men samles i Skatteministeriet, jf. forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, hvorefter ind- drivelsen skal varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ændret ved lov nr. 431 af 6. juni 2005 I § 151, stk. 5, indsættes efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af per- sonlige skatter i kildeskatteloven«.

I § 151 indsættes som stk. 6:

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1587

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease