Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Kapitel 20 Offentliggørelse
Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.
Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber
Offentliggørelse
Gældende bestemmelse § 154. Erhvervsstyrelsen bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsen- des i stedet herfor, afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Konstate- rer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en kontrol efter bestemmelserne i §§ 159-159 b, at en årsrapport m.v. indeholder så alvorlige fejl eller mangler, at dokumentet er groft misvisende, kan styrelsen trække dokumentet til- bage fra offentliggørelse. En årsrapport m.v., som ikke er behørigt godkendt og revideret, kan tilsvarende trækkes tilbage fra offentliggørelse. Stk. 2. Dokumenterne er offentligt tilgængelige.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, indledende og afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Stk. 2. Dokumenterne er offentligt tilgængelige.
Lovbemærkninger Bestemmelsen om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af de indsendte årsrapporter m.v. viderefører bestemmelsen i den gældende årsregnskabslovs § 62, stk. 4, som implementerer 1. direktivs artikel 2 og 3, 4. di- rektivs artikel 47 og 7. direktivs artikel 38.
Offentliggørelse af årsrapporter m.v. er af central betydning for investorer og kreditorer, når de kontraherer med virksomheder med begrænset ansvar.
I bestemmelsen præciseres det, at erklæringer, som træder i stedet for årsrapporter i henhold til undtagelsesbe- stemmelserne i §§ 4-6, også offentliggøres. Dette sker af hensyn til regnskabsbrugerne, der ellers ville kunne for- vente at se et regnskab.
Indledende og afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber offentliggøres ligeledes.
Ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 I § 154, stk. 1, udgår »indledende og«.
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 154, stk. 1, er en konsekvens af, at der siden 2006 ikke har været krav om udarbejdelse af et indledende likvidationsregnskab i selskabslovgivningen. Kravet om udarbejdelse af det afsluttende likvidationsregnskab er derimod fortsat gældende og foreslås også bibeholdt i forslaget til selskabsloven.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1595
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease