Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
kommunikation imellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og virksomhederne henholdsvis virksomhedernes ledelses- medlemmer og revisorer. Reglerne er i vid udstrækning udformet som bemyndigelser til styrelsen til at fastsætte regler herom. Med hjemmel heri har styrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1526 af 13. december 2007 om indsen- delse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 905 af 9. september 2008. Efter den gældende § 155 kan kommunikationen mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og virksomhederne hen- holdsvis virksomhedernes ledelsesmedlemmer og revisorer foregå på papir eller digitalt efter regler, som fastsættes af styrelsen. Med forslaget får Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation. Samtidig foreslås nogle redaktionelle ændringer og præciseringer. Lovforslaget vedrører alene kommunikationsmåden. Med dette lovforslag indføres der ikke nye oplysningskrav eller mere detaljerede oplysnings- krav, end den gældende lovgivning kræver.
Af hensyn til overskueligheden foreslås det, at § 155 ophæves og erstattes af tre nye paragraffer, §§ 155-155 b.
Den nye § 155, stk. 1, giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at fastsætte regler om indsendelse af års- rapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, og delårsrapporter for statslige aktiesel- skaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, jf. de gældende bestemmelser i årsregnskabslovens §§ 148 og 148 a. Den nye § 155, stk. 1, viderefører den gældende § 155, stk. 3, 1. pkt., for så vidt angår hjemmel til at fastsætte regler om indsendelse af de omhandlede dokumenter, med redaktionelle ændringer. Den nye § 155, stk. 1, indebærer således ingen ændringer i retstilstanden. Den nye § 155, stk. 2, erstatter den gældende § 155, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1. og 2. pkt., med den ændring, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation. Det foreslås således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte regler om, at årsrapporter og andre dokumenter, som styrelsen modtager efter årsregnskabsloven, skal indberettes eller indsendes digitalt, og at kom- munikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt mellem styrelsen og virksomhederne samt mellem styrelsen og medlemmerne af virksomhedens ledelse og revisor. Pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsen og virksom- heden omfatter også kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver, som optræder på virksomhedens vegne over for styrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system er imidlertid ikke udviklet til fuldt ud at indføre obligatorisk digital kom- munikation på nuværende tidspunkt. Obligatorisk digital kommunikation vil derfor blive indført gradvist i takt med, at styrelsens it-system bliver færdigudviklet hertil. I første omgang er det tanken at udnytte hjemlen i den foreslåede § 155, stk. 2, således, at virksomheder, som er forpligtet til at aflægge årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 1, og indsende denne til Erhvervs- og Selskabs- styrelsen, jf. § 138, stk. 1, får pligt til at indberette deres årsrapporter digitalt. Virksomheder, som er undtaget fra pligten til at udarbejde og indsende årsrapport efter lovens §§ 4-6, men som ikke gør brug af undtagelsesmulighe- den, skal fortsat indsende årsrapport til styrelsen og vil ligeledes få pligt til at indberette årsrapporten digitalt.
Indberetningen skal foregå ved brug af indberetningssystemer, som er baseret på standarder, der følger den inter- nationale udvikling.
Hvilket indberetningssystem, virksomheden skal anvende, afhænger af, hvilken regnskabsklasse der finder anven- delse på udarbejdelse af årsrapporten. Årsregnskabsloven er opbygget efter den såkaldte byggeklodsmodel, hvor- efter det regelsæt, den enkelte virksomhed skal følge ved udarbejdelsen af sin årsrapport, primært afhænger af virksomhedens størrelse. Princippet i modellen er, at små virksomheder skal følge relativt få, generelle krav, mens store virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav. Reglerne for udarbejdelse af årsrapport er inddelt i fire regnskabsklasser, som kaldes A, B, C og D. Hvilken regnskabsklasse virksomheden har pligt til at følge, fremgår af den gældende § 7 i årsregnskabsloven. En virksomhed kan dog altid vælge at følge alle eller nogle af reglerne i en højere regnskabsklasse, jf. § 7, stk. 5.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1599
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease