Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ændringen er en konsekvens af, at § 159 a flyttes til § 161 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Det foreslåede indebærer ikke en ændring af det hidtil gældende, idet henvisningen til § 159 a blot ændres til henvisning til den foreslåede kontrolbestemmelse i § 161 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Gældende bestemmelse § 157. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at visse dokumenter kan undtages fra kravet i § 138, stk. 3, om affattelse på dansk eller engelsk. Styrelsen kan fastsætte betingelser om, at virksomheden skal indsende sådanne dokumenter i bekræftet oversættelse til dansk eller engelsk på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, på hvilke sprog virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, skal indsende årsrapporter og delårsrapporter samt andre do- kumenter, der er omfattet af denne lov, til Erhvervsstyrelsen. Stk. 3. Hvis et søgsmål angående indholdet af en årsrapport eller andre dokumenter, som skal indsendes til Er- hvervsstyrelsen i henhold til denne lov, indbringes for en domstol her i landet, afgøres ansvaret for at afholde om- kostninger til oversættelse af årsrapporten eller andre dokumenter med henblik på retssagen i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 157. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at visse dokumenter skal undtages fra kravet om affattelse på dansk. Endvidere kan styrelsen efter et skøn over, hvorvidt offentliggørelsen kan opfylde sit formål, konkret und- tage fra kravet om affattelse på dansk og betinge sig, at virksomheden indsender bekræftet oversættelse af doku- menter på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.
Lovbemærkninger Forslaget indeholder hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen — ved bekendtgørelse eller konkret kan fravige kravet om, at årsrapporter for udenlandske virksomheder, som skal offentliggøres i styrelsen, skal affattes på dansk. Det er navnlig tanken at udnytte hjemlen således, at regnskabsmateriale, som indsendes til Erhvervs- og Selskabs- styrelsen til offentliggørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i forslagets §§ 5, 112, 143 og 144, som udgangspunkt er undtaget fra kravet om affattelse på dansk. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal dog om fornødent kunne forlange dokumenterne indsendt i bekræftet oversættelse. Herved videreføres den nuværende retstilstand i § 25, stk. 2, i årsregnskabsbekendtgørelsen. Bestemmelsen skal sikre, at regnskabsbrugerne kan få de ønskede oplysninger om en virksomhed på et for dem forståeligt sprog. Samtidig skal det sikres, at virksomhederne ikke udsættes for unødige byrder ved at skulle over- sætte udenlandske årsrapporter til dansk, hvor der ikke er et umiddelbart behov for dette.
Ændret ved lov nr. 20 af 1. februar 2007 Efter § 157 indsættes som stk. 2-5;
»Stk. 2. Virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads både her i landet og på et reguleret marked i mindst ét andet EU-/EØS-land, skal endvidere indsende årsrapporten enten på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det eller de andre lande, hvor virksomheden er optaget til notering eller handel, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse. Tilsvarende gælder for andre dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov. Stk. 3. Virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer alene er optaget til note- ring eller handel på et reguleret marked i et andet EU-/EØS-land, skal indsende årsrapporten til Erhvervs- og
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1611
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease