Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Vælger virksomheden i den sidste situation at indsende dokumenterne på et sprog, der ikke anvendes i internationale finanskredse, skal virksomheden også indsende dokumenterne på enten dansk eller et sprog, der sædvanligvis an- vendes i internationale finanskredse. Det foreslåede stk. 5 gennemfører direktivets artikel 20, stk. 7. Efter den foreslåede bestemmelse skal spørgsmål om ansvaret for afholdelse af omkostninger til oversættelse af årsrapporter og andre dokumenter, der skal indsen- des til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af årsregnskabsloven, med henblik på retssagen i søgsmål, der ind- bringes for en domstol her i landet, afgøres i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 157, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, på hvilke sprog virksomheder, som har værdi- papirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, skal indsende årsrapporter og delårsrapporter samt andre dokumenter, der er omfattet af denne lov, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
Lovbemærkninger Det foreslås, at § 157, stk. 2-4, ophæves, og at der i stedet indsættes hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, hvori der fastsættes regler om sprogkrav for årsrapporter m.v. for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.
I bekendtgørelsen vil der blive fastsat sprogkrav for de omhandlede virksomheder, som svarer til sprogkravene i gennemsigtighedsdirektivet for de omhandlede virksomheder.
Det nuværende stk. 5 vil herefter blive videreført uændret som stk. 3.
Ændret ved lov nr. 1367 af 10. december 2013 § 157, stk. 1, affattes således:
»Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at visse dokumenter kan undtages fra kravet i § 138, stk. 3, om affattelse på dansk eller engelsk. Styrelsen kan fastsætte betingelser om, at virksom- heden skal indsende så- danne dokumenter i bekræftet oversættelse til dansk eller engelsk på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.«
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i § 157, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen bestemme, at visse dokumenter kan indsen- des til Erhvervsstyrelsen på andre sprog end dansk. Bestemmelsen er ikke i sproglig forstand en bemyndigelsesbe- stemmelse, men har i praksis været anvendt som en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler i indsendel- sesbekendtgørelsen om undtagelse af udenlandske virksomheders dokumenter fra kravet om affattelse på dansk. Det fremgår endvidere, at styrelsen konkret kan undtage fra kravet om affattelse på dansk efter et skøn over, hvor- vidt offentliggørelsen kan opfylde sit formål. Styrelsen kan betinge sig, at virksomheden indsender bekræftet over- sættelse af dokumenter på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1613
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease