Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
i et andet EU- eller EØS-land. Det fremgår desuden, at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted for så vidt angår sager, vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabslovens regler, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder. Gældende § 159, stk. 1, 2. pkt., og § 161 a er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet), hvorefter artikel 24, stk. 1, foreskriver, at en medlemsstats kompetente administra- tive myndighed pålægges ansvar for at varetage de forpligtelser der følger af gennemsigtighedsdirektivet. Dertil fremgår det af artikel 24, stk. 4, litra h, at den kompetente myndighed skal have bemyndigelse til at undersøge, om de i direktivet nævnte oplysninger er udfærdiget i overensstemmelse med det relevante regelsæt for rapportering af oplysninger og træffe passende foranstaltninger, hvis overtrædelser afsløres. Gennemsigtighedsdirektivet artikel 4, stk. 5, foreskriver, at ledelsesberetningen skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel 19, 19a, 20, 29, 29a og 29d, stk. 1-2, i regnskabsdirektivet, som vedrører virksomheders rapportering om ikke-finansielle oplysninger. Henvisningen til regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a, medfører at Erhvervssty- relsen kontrol af virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU- eller EØS-land, skal omfatte regler vedrørende virksomheders bæredygtighedsrapportering, i henhold til årsregnskabslovens § 99 a hhv. § 128.
Det foreslås, at der i § 159, stk. 1, 1. pkt., udgår »fra en revisor«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 68, nr. 6, der indsætter § 135 c, stk. 2, hvorefter det foreslås, at erklæringer om bæredygtighedsrapportering, foruden revisorer, vil kunne afgives af en uafhængig erklæringsud- byder. Det foreslåede stk. 2, vil dermed medføre, at andre end revisorer kunne forsyne årsrapporten med erklærin- ger. Den foreslåede ændring til § 159, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at Erhvervsstyrelsens hjemmel til kontrol med erklæ- ringer der indgår i årsrapporten, ikke vil være begrænset til udelukkende at kunne vedrøre revisors erklæring. Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsens hjemmel til kontrol med års- eller delårsrapporter for en virksomhed, der er omfattet af årsregnskabsloven, og som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS, også vil kunne vedrøre erklæringer om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en uafhængig erklæringsud- byder, jf. § 135 c.
Kontrol ved modtagelse af årsrapporter m.v.
Gældende bestemmelse § 159 a. Erhvervsstyrelsen gennemfører i forbindelse med indberetningen af årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, en automatisk kontrol af virksomhedens overholdelse af bestemmelser i denne lov og af regler udstedt i medfør af denne lov. Styrelsen kan ved digital straksafgørelse i forbindelse med indberetningen afvise en årsrapport m.v., som indeholder fejl og mangler. Stk. 2. Har Erhvervsstyrelsen afvist en årsrapport m.v. i medfør af stk. 1, offentliggøres dokumentet ikke.
Ændret ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 Efter § 159 indsættes:
»Fondsrådets kontrol med børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter
§ 159 a. For børsnoterede virksomheder påser Fondsrådet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. I den forbindelse virker Erhvervs- og Selskabssty- relsen som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
1626 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease