EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

bestemmelsen i § 164, stk. 4, videreføres med den ændring, at »i særlige tilfælde« udgår, og at også simpel uagt- somhed kan straffes efter bekendtgørelsen, idet hensynet til regnskabsbrugerne tilsiger, at en overtrædelse af stan- darderne af præventive grunde bør sidestilles i strafmæssig henseende med en overtrædelse af de lovbestemmelser, som standarderne supplerer eller træder i stedet for. I det omfang, der bliver udstedt bindende standarder, kan der således straffes for overtrædelse heraf, hvis dette er fastsat ved bekendtgørelse i henhold til § 164, stk. 4. I det omfang, sådanne standarder blot er vejledende, kan overtrædelse heraf naturligvis ikke straffes.

Ændret ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 I § 164 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fonds- rådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«

Lovbemærkninger Med den foreslåede bestemmelse i § 164, stk. 5, vil den, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 159 a (forslagets § 4, nr. 8), kunne pålægges bødestraf, hvis et pålæg ikke efterkommes. Med den foreslåede ændring sikres det, at Fondsrådets sanktionsmuligheder er ens for samtlige de virksomheder, der er underlagt rådets kontrol efter den foreslåede § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 13.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 164 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes medlemmerne af virksomhedens ansvar- lige ledelsesorgan, jf. § 8, med bøde, hvis de har undladt at lade årsrapporten revidere, uden at betingelserne herfor i § 135, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt, eller hvis de har ladet årsrapporten forsyne med en erklæring fra en person, som ikke opfylder betingelserne for afgivelse af erklæringer i § 135 a. Med samme straf straffes en person, som har afgivet en erklæring til en årsrapport uden at opfylde betingelserne herfor i § 135 a.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

Lovbemærkninger Nogle af de lovovertrædelser, som kan tænkes begået i forbindelse med de nye bestemmelser i årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt., og 135 a (forslagets § 1, nr. 48), vil kunne være omfattet af bestemmelser i straffeloven. Dette er nærmere omtalt i afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger. Af præventive grunde foreslås det, at der — hvor sådanne overtrædelser ikke er strafbare efter straffeloven — i en ny bestemmelse i årsregnskabslovens § 164, stk. 2 , indføres hjemmel til at pålægge bødestraf for overtrædelse af de nævnte bestemmelser i årsregnskabsloven.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1673

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease