Kapitel 14 Generelt om balancen
Indbetalinger, der er modtaget på balancedagen, men som vedrører fremtidige indtægter i de ef- terfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under forpligtelser, mens udbe- talinger, der er foretaget på balancedagen, som vedrører fremtidige omkostninger, skal klassifi- ceres som periodeafgrænsningsposter under aktiver. Periodeafgrænsningsposter under aktiver vil typisk bestå af forudbetalinger for omkostninger i form af fx husleje og forsikringer. Forudbetalinger for varer skal derimod klassificeres som en særskilt post i balancen under varebeholdninger, mens forudbetalinger vedrørende materielle og immaterielle anlægsaktiver skal klassificeres som særskilte poster herunder. Loven tager ikke specifikt stilling til, hvordan fremtidige indtægter og omkostninger, hvor der på balancedagen alene er udarbejdet en faktura, men hvor der ikke er foretaget betaling, eller hvor fakturaen ikke er forfalden, skal præsenteres i årsregnskabet. IASB's begrebsramme definerer, at der regnskabsmæssigt vil være tale om en såkaldt "executory contract", der ikke skal indregnes i balancen, så længe ingen af parterne har leveret noget i henhold til den indgåede aftale, dvs. hverken en vare eller en tjenesteydelse eller alternativt foretaget en betaling, eller hvor fakturaen ikke er forfalden. Har en af parterne i en aftale leveret noget i henhold til aftalen, vil der være basis for indregning af et aktiv og/eller en forpligtelse. Definitionen på et aktiv henholdsvis en forpligtelse anses dog for at være opfyldt på det tidspunkt, hvor en faktura forfalder til betaling. EY's holdning Efter EY's opfattelse skal fremtidige indtægter og omkostninger, hvor der på balancedagen ikke er foretaget nogen betaling, eller hvor fakturaen ikke er forfalden, udeholdes fra balancen, idet sådanne "transaktioner" i regnskabsmæssig henseende reelt udgør en nullitet. Præsentation som periodeafgræsningspost vil ikke være reel, så længe der ikke er foretaget en betaling, eller fakturaen ikke er forfalden. Indregning af sådanne transaktioner vil oppuste virksomhedens balance, idet der både medta- ges en periodeafgrænsningspost (forudbetaling) og et tilgodehavende eller en gældsforplig- telse. I praksis kan kravet om at udeholde disse transaktioner fra balancen medføre systemmæssige udfordringer i forhold til forretningsgange, interne kontroller, debitor/kreditorsystemer og momsafregning, herunder særligt i forhold til fuldstændigheden af virksomhedens registrerin- ger, men også i forhold til systemers manglende evne til at identificere og eliminere sådanne transaktioner fra balancen til brug for årsregnskabet. I vurderingen af, om transaktioner skal udeholdes fra balancen, bør der derfor tages hensyn til forholdets væsentlighed. Anden gæld Anden gæld omfatter virksomhedens gæld til offentlige myndigheder, herunder moms og A-skat m.v. samt medarbejderforpligtelser som fx feriepengeforpligtelser. Anden gæld indeholder som hovedregel gæld, der er fastsat ved lov, og anden gæld udgør derfor ikke en finansiel gældsfor- pligtelse, da der ikke er tale om en aftalemæssig ret. Dette medfører også, at anden gæld efterføl- gende måles til nettorealisationsværdi, jf. § 36, og ikke til amortiseret kostpris, som finansiel gæld, jf. § 37. I praksis ses, at fx skyldige omkostninger og gæld til nærtstående parter ofte klassificeres som anden gæld. En sådan klassifikation som anden gæld er imidlertid ikke korrekt, da både skyldige omkostninger og gæld til nærtstående parter udgør en aftalemæssig ret og derfor vil være en fi- nansiel gæld, der skal måles til amortiseret kostpris. Skyldige omkostninger bør derfor klassificeres som leverandørgæld, og gæld til nærtstående parter bør præsenteres som en særskilt regnskabs- post, fx gæld til virksomhedsdeltager.
Periode- afgrænsnings- poster under aktiver og forpligtelser
Forud- betalinger for aktiver
Forud- faktureringer – en regnskabs-
mæssig nullitet
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 243
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease