Kapitel 14 Generelt om balancen
Indestående hos Grundejernes Investeringsfond Grundejernes Investeringsfond (GI) er en opsparingsfond til brug for løbende vedligeholdelse og udvikling af ejendomme, herunder fx ejendomme i andelsboligforeninger, ligesom også almindelige erhvervsdrivende virksomheder (herunder selskaber) kan have en konto hos GI. Indbetalinger til GI skal ske med et bestemt beløb hvert år.
Kontoen hos GI er bundet, idet indeståendet alene kan anvendes ved at afholde vedligeholdelses- omkostninger, der opfylder formålet og GI's regelsæt eller ved frasalg af lejemål.
I Erhvervsstyrelsens regnskabsvejledning for andelsboligforeninger er det beskrevet, hvordan dette indestående skal præsenteres i balancen under henholdsvis aktiver og passiver.
Indeståendet på GI-kontoen skal klassificeres som tilgodehavende i årsrapportens balance, da et indestående på denne konto efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke opfylder definitionen på li- kvider. Det skyldes bl.a., at indeståendet på GI-kontoen ikke blot kan hæves, og at beløbet dermed ikke er til lige så fri disposition som et bankindestående, ligesom beløbet normalt ikke betragtes som en del af den løbende likviditetsstyring i virksomheden.
Tilgode- havende
Der kan ikke indregnes en hensat forpligtelse svarende til indeståendet på GI-kontoen, da forplig- telsen til fremtidig vedligeholdelse af en ejendom ikke opfylder lovens definition på forpligtelser.
Reserve under egenkapitalen
I stedet kan der på egenkapitalen ske reservation af et beløb svarende til indeståendet på GI-kon- toen, hvilket indgår som en del af egenkapitalens reserver. For virksomheder i regnskabsklasse B og opefter kan der henføres et beløb til reserven "Øvrige reserver". Hvis reserveringen er krævet i vedtægterne, skal virksomheden dog i stedet anvende reserven "Andre lovpligtige eller vedtægts- bestemte reserver". Reservationen på reserven kan ske via overførsel fra resultatdisponeringen.
Se mere om den regnskabsmæssige behandling af indestående hos Grundejernes Investeringsfond i afsnit 44.6 Balancen .
Mellemværender med koncernselskaber, ejere, nærtstående m.v. Virksomheder skal præsentere mellemværender med koncernselskaber, ejere, nærtstående parter m.v. i overensstemmelse med årsregnskabslovens skemakrav med afsæt i mellemværendets art og modpart. I skemaerne, som fremgår af efterfølgende afsnit, findes der foruddefinerede regnskabsposter, som nogle mellemværender opfylder definitionen på. Men der findes også mellemværender med modparter, hvor skemaerne ikke indeholder en foruddefineret post, som passer til mellemværen- dets art og modpart.
I balanceskemaerne kan fx nævens følgende foruddefinerede poster, hvor modpart er forudbe- stemt:
► Tilgodehavender og gæld til tilknyttede virksomheder
► Tilgodehavender og gæld til kapitalinteresser
► Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse.
Hvor lovens skemakrav ikke er tilstrækkelige til at omfavne art og modpart, giver loven visse til- pasningsmuligheder i relation til balanceskemaernes arabertalsposter (1, 2, 3), som de enkelte romertalsposter (I, II, III) er opdelt i. Tilpasningsmulighederne fremgår af afsnit 14.3. Selvom loven giver mulighed for at foretage relevante tilpasninger i skemaerne, er der ikke tilsva- rende fleksibilitet i XBRL-taksonomien. Har virksomheden fx tilføjet en ny arabertalspost, er virk- somheden overladt til at opmærke posten på den taksonomiopmærkning, der kommer nærmest mellemværendets art og modpart.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 245
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease