EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Kapitel 14 Generelt om balancen

Andre tilgodehavender består af de andre tilgodehavender, virksomheden har og som ikke kan henføres til de poster i skemaerne, som ellers omfatter tilgodehavender, fx Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser.

Andre tilgode- havender

Anden gæld må som udgangspunkt udelukkende bestå af gæld til det offentlige og medarbejder- forpligtelser, herunder skyldig moms og afgifter, skyldige lønninger, bonus, feriepenge m.v.

Anden gæld

EY's holdning Det er EY's opfattelse, at væsentlige mellemværender, der ikke kan indplaceres på en af de foruddefinerede poster i skemaerne, ikke uden tilhørende note om mellemværendets art og modpart, bør præsenteres som henholdsvis Andre tilgodehavender eller Anden gæld. Anden gæld bør ikke anvendes, da mellemværenderne typisk ikke vil være offentlig gæld eller medarbejderforpligtelser. Andre tilgodehavender, vil efter EY's opfattelse ikke uden en tilhø- rende note give regnskabsbrugeren tilstrækkelig information om mellemværendets art og mod- part, og bør derfor ikke anvendes, hvis der er tale om væsentlige mellemværender. Det er EY's anbefaling, at lovens krav om tilføjelse af nye arabertalsposter i § 23, stk. 2, i så fald overvejes, da posten Andre tilgodehavender ikke uden en tilhørende note vil være sigende for indholdet af mellemværendets art og modpart. EY's holdning er derfor, at ved tilføjelse af en ny arabertalspost skal virksomheden vurdere, hvilken benævnelse der er sigende for mellemværendets art og modpart. Alt efter hvad der er relevant for det enkelte mellemværende, kunne det fx være tilgodehavender hos eller gæld til:

► Nærtstående parter

► [Modparts navn]

► Interesseforbundne parter

► Virksomhed underlagt samme ultimative kontrol

► Familierelateret virksomhed til ultimativ ejer

► Anpartshaver/aktionær.

Selvom virksomheden eventuelt tilføjer en ny arabertalspost, bør virksomheden overveje, om posten desuden skal påføres en note, der af hensyn til regnskabsbruger beskriver mellemvæ- rendets art og modpart, og sikrer at der, hvor relevant, er tilstrækkelig beskrivelse af anvendt regnskabspraksis til posten. Ud fra en væsentlighedsbetragtning kan denne supplerende oplys- ning være relevant for regnskabsbruger. Illustration Nedenstående illustration viser, hvordan mellemværender i den regnskabsaflæggende virksomhed, efter EY's opfattelse, kan præsenteres i virksomhedens egen balance, alt efter mellemværendets modpart. Er modparten i illustrationen fx defineret som tilknyttet virksomhed, kan den regnskabsaflæggende virksomhed præsentere mellemværendet i dens egen balance, som enten tilgodehavender hos eller gæld til tilknyttede virksomheder osv.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 249

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease