Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
Børsnoterede virksomheder har pligt til at anvende de af EU-Kommissionen godkendte internatio- nale regnskabsstandarder (IFRS-standarderne) ved aflæggelse af koncernregnskab. For børsnote- rede ikke-koncerner er der ligeledes krav om at udarbejde årsrapporten i overensstemmelse med IFRS-standarderne som godkendt af EU. Ovenstående betyder, at antallet af virksomheder, der alene aflægger årsrapport efter lovens be- stemmelser for regnskabsklasse D, er blevet væsentligt reduceret i takt med, at alle børsnoterede virksomheder samt en række statslige aktieselskaber er overgået til IFRS-standarderne som god- kendt af EU, uanset det er sket af pligt eller som et frivilligt valg. Selvom virksomheder udarbejder årsrapport efter IFRS-standarderne, er der fortsat bestemmelser i regnskabsklasse D, der er relevante. Det gælder fx kravene til ledelsesberetning, visse yderligere notekrav, bestemmelser om revision, indberetning af årsrapporter m.v. En særlig situation kan opstå, hvor en virksomhed enten børsnoteres eller afnoteres efter balan- cedagen, men inden tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten. I den situation er det forholdet på balancedagen, som er afgørende. Det vil sige, at en virksomhed, der afnoteres mellem balanceda- gen og tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten, fortsat skal følge reglerne i regnskabsklasse D og aflægge årsrapport efter IFRS-standarderne.
IFRS- forordningen
Børsnotering eller afnotering efter balancedagen
Udarbejdes der koncernregnskab i henhold til IFRS-standarderne, er der ved udarbejdelse af mo- derselskabsregnskabet valgfrihed, så virksomheder frit kan vælge at aflægge moderselskabsregn- skabet efter årsregnskabsloven eller IFRS-standarderne.
Modervirk- somhedens regnskab
For øvrige virksomheder omfattet af loven, er det frivilligt, om de vil anvende IFRS-standarderne som godkendt af EU eller lovens almindelige bestemmelser. Der henvises til kapitel 42 Overordnede krav til IFRS-regnskabsaflæggelse for nærmere omtale af IFRS-standarderne.
Indplacering i regnskabsklasse og beregning af størrelser Hvilken regnskabsklasse en virksomhed hører til, afhænger, som det fremgår af tidligere omtale, af virksomhedens juridiske form og størrelse. Størrelsesgrænserne er følgende:
Juridisk form og størrelse afgørende
Regnskabs- klasse
A 1
B 2
B 2
C
C
D
Personlige virksomhe- der og meget små virksomhe- der omfattet af LEV
Børsnote- rede og statslige aktie- selskaber
Mikro
Små
Mellemstore
Store
Balancesum (mio. kr.)
0-7
0-3,5
0-55
55-195
> 195
Alle uanset størrelse
Nettoomsæt- ning (mio. kr.)
0-14
0-7
0-111
111-391
> 391
Antal ansatte 3
0-10
0-10
0-50
50-250
> 250
1) Størrelsesgrænserne gælder kun virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. kapitel 41 Særlige krav til virksomheder i regnskabsklasse A , og ikke for andre virksomheder omfattet af klasse A. 2) Kapitalselskaber, herunder aktie- og anpartsselskaber, omfattes som minimum af regnskabsklasse B. 3) Defineret i loven som "et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede"
Der skal skiftes regnskabsklasse, hvis 2 af de 3 kriterier overskrides i 2 på hinanden følgende år.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 27
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease