Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
Følgende elementer skal medregnes som nettoomsætning, hvis de finansielle indtægter mindst svarer til virksomhedens nettoomsætning fra salg af varer og tjenesteydelser:
Indtægter fra investerings- virksomhed
Finansielle indtægter
Holdingvirksomhed
Positive værdireguleringer på in- vesteringsejendomme, der måles efter § 38
Positive værdireguleringer og ge- vinster ved realisation af finan- sielle aktiver
Udbytte fra kapitalandele i datter- virksomheder, kapitalinteresser, associerede virksomheder og joint ventures, der måles til kostpris Positive resultatandele fra kapi- talandele i dattervirksomheder, kapitalinteresser, associerede virksomheder og joint ventures, der måles efter den indre værdis metode (negative resultatandele modregnes ikke) Realiserede gevinster ved salg af kapitalandele i dattervirksomhe- der, kapitalinteresser, associe- rede virksomheder og joint ventu- res (tab modregnes ikke)
Realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme (ikke do- micilejendomme)
Renter, udbytter og andre ind- tægter tilknyttet finansielle akti- ver
Det er virksomhedens valgte regnskabspraksis, der skal lægges til grund for opgørelsen af de fi- nansielle indtægter og/eller indtægter fra investeringsvirksomhed, der skal indgå i beregnings- grundlaget.
Den valgte regnskabs- praksis er afgørende
Har en modervirksomhed eksempelvis valgt at måle kapitalandele i dattervirksomheder, kapitalin- teresser, associerede virksomheder og joint ventures til kostpris, skal modtaget udbytte herfra indgå i beregningsgrundlaget for nettoomsætningen. Har virksomheden derimod valgt at måle ka- pitalandele i dattervirksomheder, kapitalinteresser, associerede virksomheder og joint ventures efter den indre værdis metode, skal årets positive resultatandele indgå i beregningsgrundlaget. Kravet om medregning af finansielle indtægter følger også linjen fra lovens generelle modreg- ningsforbud i § 13, stk. 1, nr. 8, hvorefter hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden, medmindre der er legal modregningsret. Der kan derfor ikke ske modregning af eksempelvis posi- tive og negative værdireguleringer fra forskellige aktiver. Lovens krav medfører en del usikkerhed om, hvornår og hvordan en finansiel indtægt skal indgå i opgørelsen af nettoomsætningen. Problemstillingen om, hvornår en finansiel indtægt skal med- regnes, hænger bl.a. sammen med, at en række finansielle indtægter alene indregnes direkte i egenkapitalen (fx opskrivninger på kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomhe- der, der måles til dagsværdi, jf. § 41). Det må umiddelbart antages, at sådanne positive værdire- guleringer til dagsværdi for kapitalandele skal medregnes i beregningsgrundlaget for nettoomsæt- ningen, da opskrivninger efter § 41 aldrig efterfølgende må indregnes i resultatopgørelsen. Der er i lovens forstand tale om finansielle indtægter. Opskrivninger på materielle aktiver, der måles til dagsværdi efter § 41, antages derimod ikke at være finansielle indtægter i lovens forstand og skal derfor ikke medregnes i beregningsgrundlaget for nettoomsætningen.
Bruttoprincip
Finansielle indtægter, der indregnes direkte i egenkapitalen
Gældseftergivelser, der indregnes som finansielle indtægter, skal medregnes i beregningsgrund- laget for nettoomsætningen, mens gældseftergivelser indregnet i egenkapitalen ikke skal tælles med, da disse sidestilles med kapitalindskud.
Særligt om gældsefter- givelser
En række finansielle indtægter indregnes først midlertidigt i egenkapitalen for efterfølgende at blive reklassificeret til resultatopgørelsen. Det gælder fx sikringstransaktioner eller omregning af regnskaber og/eller nettoinvesteringer i fremmed valuta. Spørgsmålet er her, om sådanne
Visse finansielle indtægter indregnes
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 29
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease