Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
midlertidigt i egenkapitalen
finansielle indtægter skal medregnes i beregningsgrundlaget, når de indregnes i egenkapitalen, eller først når de efterfølgende bliver reklassificeret til resultatopgørelsen.
For transaktioner, der først indregnes midlertidigt i egenkapitalen og efterfølgende reklassificeres til resultatopgørelsen, har Erhvervsstyrelsen udtalt, at virksomheder skal vælge regnskabspraksis for, om positive værdireguleringer medregnes til nettoomsætningen, når de indregnes i egenkapi- talen eller alternativt først medregnes til nettoomsætningen, når de bliver reklassificeret til resul- tatopgørelsen. Valg af regnskabspraksis skal anvendes konsistent fra regnskabsår til regnskabsår. Endelig er der også en række praktiske udfordringer om brutto- eller nettopræsentation af finan- sielle indtægter. En række finansielle indtægter tillades i resultatopgørelsen eller i noten for finan- sielle indtægter præsenteret netto. Det gælder fx valutakursdifferencer ved omregning af debito- rer og kreditorer til balancedagens kurs eller kursgevinster på aktietransaktioner, der dagligt hand- les (daytrading). I relation til denne problemstilling er der behov for nærmere at forstå lovens krav om medregning af brutto finansielle indtægter i beregningsgrundlaget for nettoomsætning. Erhvervsstyrelsen har i forhold til denne problematik oplyst, at positive værdireguleringer kan medregnes på basis af årets værdiregulering fra primo til ultimo på værdipapir for værdipapir- basis. Der vil således efter disse retningslinjer ikke være forskel på, om en virksomhed kursregu- lerer dagligt, kvartalsvist eller alene én gang årligt. EY's holdning Medregningen af finansielle indtægter i beregningsgrundlaget for nettoomsætning betyder, at en række større investerings- og holdingvirksomheder skal aflægge årsrapport efter en højere regnskabsklasse. Desværre kan kravene om medregning af positive værdireguleringer og gevin- ster også efter EY's opfattelse betyde større volatilitet i opgørelsen af beregningsgrundlaget for nettoomsætning og dermed risiko for hyppigere skift af regnskabsklasse. Det vurderes i sådanne tilfælde at være mest hensigtsmæssigt, at virksomheden én gang for alle vælger at blive i den højere regnskabsklasse, så hyppige skift af regnskabsklasse undgås.
Valg af regnskabs- praksis
Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, omregnes nettoomsætningen til en 12 måneders nettoomsætning til brug for indplacering i regnskabsklasser. Omregningsreglerne finder anvendelse såvel i første regnskabsår som i forbindelse med eventuelle senere omlægninger af regnskabsår.
Kortere eller længere regnskabsår
Eksempel på omregning af nettoomsætning
Er nettoomsætningen således 45 mio. kr. i en regnskabsperiode på 15 måneder, vil det afgø- rende tal være 45 x 12 / 15 = 36 mio. kr. Er nettoomsætningen 30 mio. kr. i en regnskabsperi- ode på 6 måneder, vil beregningstallet være 30 x 12 / 6 = 60 mio. kr.
Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at der ved omregning af nettoomsætning inkl. finansielle ind- tægter til helårstal ikke må korrigeres for eventuelle engangsindtægter. Det betyder, at en gevinst ved salg af en dattervirksomhed eller en investeringsejendom i en delårsperiode, kan få stor be- tydning ved omregning af nettoomsætning til helårstal. Det antages dog, at lovens krav om først at skifte regnskabsklasse, når virksomheden overstiger størrelsesgrænserne i to på hinanden føl- gende regnskabsår, kan imødegå, at der skal skiftes regnskabsklasse alene på grund af engangs- indtægter.
Engangs- indtægter
30 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease