Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
om løbende regulering af finansielle instrumenter, investeringsejendomme og biologiske aktiver til dagsværdi, der ikke kan anvendes af mikrovirksomheder.
Hvis mikrovirksomheden har fravalgt anvendt regnskabspraksis, jf. ovenfor, skal virksomheden give oplysning om tilvalg fra en højere regnskabsklasse i en note.
Aktiver og forpligtelser, der normalt ville have været omfattet af § 37 eller § 37 a, og aktiver, der er omfattet af § 38 (investeringsejendomme og biologiske aktiver), skal i mikrovirksomheder ind- regnes og måles til enten kostpris eller lavere genindvindingsværdi eller til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. Mikrovirksomheder kan dog fortsat anvende § 41 om opskrivning af im- materielle og materielle aktiver til dagsværdi med binding på egenkapitalen.
Lovens § 11, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagel- sesmulighederne for mikrovirksomheder er anvendt.
Der er tale om lovens generelle suppleringskrav, der tilsiger, at hvis bestemmelserne i loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede, skal der gives yderligere oplysninger i årsregn- skabet.
§ 11, stk. 2
Endvidere er det ikke muligt for mikrovirksomheder at fravige lovens specifikke bestemmelser med henblik på bedre at opnå et retvisende billede.
§ 11, stk. 3
EY's holdning Reglerne for mikrovirksomheder kan umiddelbart synes hensigtsmæssige ud fra en lovgivers hensigt om generelt at lempe virksomhedernes administrative byrder. Set i dette perspektiv er det efter EY's opfattelse vigtigt at huske: ► Årsrapporten skal kun udarbejdes én gang om året og er derfor en rimelig begrænset opgave i forhold til, at de daglige opgaver i virksomheden med bogføring, indberetninger m.v. stadig skal udføres og ikke påvirkes nævneværdigt af de reducerede krav for mikrovirksomheder i årsregnskabsloven. ► Reglerne på de skatte- og afgiftsmæssige områder set over perioden siden årsregnskabslo- vens tilblivelse i 2001 har ikke gennemgået tilsvarende lempelser i forhold til, hvad der er gennemført på det regnskabsmæssige og selskabsretlige område. På disse områder er reg- lerne i samme periode snarere blevet mere komplicerede. Denne skævvridning mellem fag- områderne skaber uhensigtsmæssigheder i virksomhedernes daglige arbejde, der medfører, at virksomhederne sjældent mærker den fulde effekt af de lempelser, der gennemføres på det regnskabsmæssige område. ► Flere undersøgelser har vist, at årsrapporten anses som den vigtigste informationskilde for virksomhedens interessenter, herunder offentlige myndigheder og kreditgivere. Det er der- for et godt argument for ikke at udhule årsrapportens informationsværdi. ► Den besparelse, som lovgiver anfører, at virksomhederne opnår, kan meget vel udhules eller helt forsvinde i yderligere arbejde med fremskaffelse af informationer til virksomhedens for- skellige interessenter, som måske ikke længere føler sig tilstrækkeligt informeret via årsrap- porten. Det er endvidere efter EY's opfattelse meget problematisk, at regnskabsbrugere af mikrovirk- somheders årsrapporter ikke kan udlede virksomhedens anvendte regnskabspraksis. Tilhæn- gere af reglerne for mikrovirksomheder afværger denne kritik med henvisning til, at mikrovirk- somheder som oftest er simple og ukomplicerede. Vi spørger bare, kan man overhovedet for- holde sig til et årsregnskab, hvor regnskabslæser fx ikke kan uddrage, efter hvilke kriterier ind- regning af indtægter sker i resultatopgørelsen?
36 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease