EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Kapitel 20 Finansielle aktiver

Tilgodehavender vedrørende ikke-indbetalt virksomhedskapital skal ligeledes ved første indreg- ning måles til amortiseret kostpris, svarende til nutidsværdien af forventede fremtidige penge- strømme. Det betyder, at selskabets bestyrelse som udgangspunkt skal skønne over, hvornår til- godehavendet forventes indfriet. Hovedreglen vil dog i langt de fleste tilfælde være, at der ikke er fastlagt et betalingstidspunkt for selskabskapitalen, hvorfor tilgodehavendet ved første indregning måles til kurs 100, da indbetalingen kan kræves på anfordring. Den regnskabsmæssige behandling er beskrevet i afsnit 25.9 Reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital og overkurs . Transaktionsomkostninger omfatter direkte relaterede omkostninger, som ikke ville have været afholdt, hvis virksomheden ikke havde erhvervet det finansielle aktiv. I praksis vil transaktionsom- kostninger oftest bestå af eksterne omkostninger, idet interne omkostninger sjældent vil opfylde definitionen på en transaktionsomkostning.

Tilgode- havender fra ikke-indbetalt virksomheds- kapital

Transaktions- omkostninger

Indbyggede afledte finansielle instrumenter

Loven indeholder ingen entydig stillingtagen til, hvorvidt kravene i IAS 39 om indbyggede afledte finansielle instrumenter skal finde anvendelse under loven. Indbyggede afledte finansielle instru- menter i et finansielt aktiv kunne for eksempel være et konvertibelt lån, hvor långiver har en kon- verteringsret, eller særlige aftaler, hvor de fremtidige rentebetalinger er afhængige af et råvare- indeks. EY's holdning Det er EY's opfattelse, at loven skal fortolkes efter IAS 39. I modsætning til IFRS 9 kræver IAS 39 udskillelse af det indbyggede afledte finansielle instrument fra hovedkontrakten, når visse betingelser er opfyldt. Betingelserne herfor er nærmere omtalt i afsnit 22.9 Indbyggede afledte finansielle instrumenter .

Indbyggede afledte finansielle instrumenter

20.5 Efterfølgende måling

Efter første indregning måles finansielle aktiver til enten dagsværdi eller amortiseret kostpris. Alle værdireguleringer skal som hovedregel indregnes i resultatopgørelsen. Der gælder dog særlige regler for sikringstransaktioner, jf. afsnit 22.6 Sikringstransaktioner .

Dagsværdi eller amortiseret kostpris, § 37

368 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease