Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
Kontrakter, der alene kan opfyldes ved kontant differenceafregning, og hvor kontraktens modpart, fx en finansiel virksomhed, ikke er i stand til at foretage en fysisk levering af de underliggende varer, skal altid indregnes i balancen som et afledt finansielt instrument.
Finansielle kontrakter
Ud over de fysiske og finansielle kontrakter findes der kontrakter, hvor der både gives mulighed for valg mellem fysisk levering og kontant differenceafregning. Den regnskabsmæssige behandling for disse kontrakter afhænger af ledelsens hensigt med den enkelte kontrakt.
Kontrakter med fysisk eller finansiel afregning
Udgangspunktet er, at kontrakter, hvor der er mulighed for kontant differenceafregning, skal ind- regnes i balancen som et afledt finansielt instrument, dvs. til dagsværdi. Kontrakter, der kan op- fyldes ved fysisk levering, men som indeholder en option på kontant differenceafregning, kan i visse tilfælde behandles som en gensidig bebyrdende aftale – dvs. som en fysisk kontrakt, jf. und- tagelsen i § 37, stk. 3.
Loven indeholder en undtagelse for behandlingen af sådanne råvarebaserede kontrakter fra ind- regning i balancen, hvis de opfylder følgende kriterier ("own-use"):
Undtagelse, § 37, stk. 3, nr. 6
► Kontrakten er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hen- syn til fysiske køb, salg eller anvendelse.
► Fra første færd blev kontrakten indgået med henblik herpå.
► Kontrakten forventes at blive afregnet ved levering af råvaren.
Hvis alle tre ovenstående kriterier er opfyldt, skal kontrakten regnskabsmæssigt behandles som en fysisk kontrakt/gensidig bebyrdende aftale, jf. ovenfor.
Hvor der findes en praksis i virksomheden for at modtage varen og sælge den inden for en kort periode med henblik på at skabe en gevinst gennem kortsigtede udsving i kurser eller handelsmar- gin (dealers margin), kan der ikke argumenteres for, at kontrakten er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens fysiske køb, salg eller anvendelse. Sådanne kontrakter behandles derfor som en finansiel kontrakt.
Power purchase agreements
IASB har i december 2024 udsendt en ændring af IFRS 9 i forhold til vurdering af den regnskabs- mæssige behandling af kontrakter om køb af el fra visse snævert definerede energikilder. Disse kontrakter benævnes ofte som power purchase agreements. EU har godkendt ændringen i juni 2025 og reglerne finder anvendelse fra 1. januar 2026, hvorfor IFRS-aflæggere i EU skal imple- mentere ændringerne senest på denne dato. Der gælder en række særlige overgangsbestemmel- ser. Som nævnt anvendes de specifikke regler kun for en række snævert definerede kontrakter og kan således ikke anvendes bredere eller analogt på andre typer af kontrakter. Anvendelsesområdet omfatter kontrakter, hvor mængden af elektricitet afhænger af ikke-kontrollerbare naturkræfter som fx sol og vind. Omvendt har IASB ikke til hensigt at lade elektricitet fra fx biogas og andre tilsvarende energikilder blive omfattet, idet disse i modsætning til sol og vind kan producere på et givet tidspunkt, og ikke er afhængigt af, at fx vinden blæser. Behovet for at ændre IFRS-standarderne er et svar på den stigende anvendelse af power purchase agreements, og det forhold at de tidligere "own-use"-kriterier blev kritiseret for at være for re- striktive for denne nye type af kontrakter. Ændringen lemper "own-use"-kriterierne for at kunne behandle kontrakter, som falder inden for det snævre anvendelsesområde, som en gensidigt bebyrdende aftale ("own-use" er opfyldt). Gen- sidigt bebyrdende aftaler indregnes først i årsregnskabet, når køber har overtaget de væsentligste fordele og risici vedrørende leverancen, tilsvarende andre aftaler om varekøb.
Power purchase agreements – ændring til IFRS 9
408 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease