Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
Herudover lempes reglerne om regnskabsmæssig sikring for de kontrakter, som ikke opfylder "own-use", og som regnskabsmæssigt behandles som afledte finansielle instrumenter.
Hvis ændringerne til IFRS 9 ikke kan anvendes under loven, kan der potentielt opstå en forskel mellem behandlingen under de specifikke bestemmelser i IFRS 9 og "own-use"-bestemmelserne i årsregnskabsloven. Der kan også være forskel, hvis virksomheden fx aflægger koncernregnskab efter IFRS-standarderne, men anvender årsregnskabsloven i det danske selskabsregnskab. Lovens § 37, stk. 3, nr. 7, indeholder en bestemmelse for finansielle instrumenter med sådanne særlige egenskaber, at instrumenterne i overensstemmelse med, hvad der er almindeligt accepte- ret, indregnes og måles anderledes end andre finansielle instrumenter. I henhold til lovbemærkningerne er der tale om en generel bestemmelse, som tager højde for den løbende udvikling i forhold til nye finansielle instrumenter. Bestemmelsen er derfor bl.a. tiltænkt situationer, hvor der introduceres nye typer af instrumenter. Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at der kan opstå situationer, hvor lovens almindelige regler om finansielle instrumenter ikke er hensigtsmæssige til at give en retvisende præsentation af et konkret, nyt forhold. Lovbemærkningerne omtaler her, at IFRS-standarderne vil udvikle en hensigtsmæssig praksis. EY's holdning Det er EY's opfattelse, at ændringen til IFRS 9 vedrørende "own-use" også finder anvendelse under årsregnskabsloven via henvisningen til lovens § 37, stk. 3, nr. 7, men kun for de speci- fikke kontrakter, der er omfattet af ændringen til IFRS 9. Power purchase agreements fra fx sol og vind er ofte karakteriseret ved, at de udsætter en virk- somhed for risikoen for, at den vil være forpligtet til at købe elektricitet i et leveringsinterval, hvor virksomheden ikke nødvendigvis kan bruge den fulde mængde elektricitet. Udformningen af el- markedet kan også kræve, at ubrugt elektricitet sælges inden for en kort tidsfrist. En virksomhed kan derfor ikke have nogen praktisk mulighed for at undgå salg af ubrugt elektricitet. Ved evaluering af sådanne kontrakter med henblik på undtagelsen for "own-use" kræves, at en virksomhed vurderer, om den har været og forventer at blive en "nettokøber" af elektricitet i løbet af kontraktperioden. En virksomhed vil være nettokøber af elektricitet, hvis den køber tilstrækkelig elektricitet til at kompensere for salget af ubrugt elektricitet på det samme marked, hvor den ubrugte elektricitet blev solgt. En virksomhed skal foretage denne vurdering baseret på rimelige og dokumenterbare oplysninger (tilgængelig uden "undue cost or effort") om virksomhedens tidligere, nuværende og forventede fremtidige eltransaktioner over "et rimeligt tidsinterval". Når der skal fastlægges "et rimeligt tidsinterval", skal virksomheden tage hensyn til variationen i den mængde elektricitet, der produceres på grund af sæsonafhængige forhold og variationen i virksomhedens efterspørgsel på elektricitet på grund af dens driftscyklus. Et rimeligt tidsinterval kan dog ikke overstige 12 måne- der. IASB har præciseret, at hvis markedet tilbyder en virksomhed alternativer til at sælge ubrugt elek- tricitet, fx ved at stille faciliteter for lagring til rådighed, har virksomheden ikke mulighed for at anvende de specifikke "own-use"-regler for power purchase agreements.
Anvendelse under loven
Ændringerne til "own-use"
Du kan læse mere om ændringerne til "own-use" og regnskabsmæssig sikring i EY's globale publi- kation, der også beskriver de nye oplysningskrav i IFRS 7.
Læs mere i EY's globale publikation
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 409
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease