Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
EY's holdning Power purchase agreements indgås ofte for store volumener over flere år, og der vil derfor normalt være tale om en væsentlig aftale. Oplysninger herom kan derfor være væsentlige for forståelsen af årsregnskabet. Efter EY's opfattelse kræver det derfor en tydelig beskrivelse i anvendt regnskabspraksis og tilstrækkelige noteoplysninger. Ledelsen kan i den forbindelse søge inspiration i IFRS 7's specifikke oplysningskrav. Herudover må konkret vurderes om lovens § 64, stk. 1 finder anvendelse.
22.4 Første indregning af afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter skal måles til kostpris ved første indregning i balancen, hvilke ofte er på transaktionstidspunktet. I praksis er kostprisen for de fleste afledte finansielle instrumenter ved første indregning 0 kr. For optioner skal der betales en optionspræmie, hvorfor kostprisen for optioner kan være højere end 0 kr.
Kostpris, § 36
22.5 Efterfølgende måling
Efter første indregning skal afledte finansielle instrumenter altid måles til dagsværdi.
Dagsværdi, § 37
Alle værdireguleringer på afledte finansielle instrumenter skal i henhold til lovens hovedregel ind- regnes i resultatopgørelsen.
Hovedregel
I de situationer, hvor hensigten med indgåelse af et afledt finansielt instrument er at afdække risici relateret til fremtidige pengestrømme, giver loven mulighed for at undgå den volatilitet, som en måling til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen vil medføre. Volatiliteten kan und- gås, ved at anvende de særlige regler der gælder for sikring af fremtidige pengestrømme (cash flow hedges), hvor værdireguleringer midlertidigt indregnes på egenkapitalen, hvilket er en und- tagelse til hovedreglen om indregning i resultatopgørelsen, jf. afsnit 22.6 nedenfor.
Undtagelse
Måling til dagsværdi er behandlet i kapitel 4 Dagsværdimåling . Erhvervsstyrelsen har præciseret, at IFRS 13 Dagsværdimåling skal anvendes som fortolkningsbidrag til loven.
Dagsværdi- måling
22.6 Sikringstransaktioner IAS 39 indeholder omfattende regler vedrørende regnskabsmæssig sikring. For at en virksomhed kan anvende regnskabsmæssig sikring, skal en række kriterier herfor være opfyldt. Disse kriterier omfatter bl.a. formel klassifikation af og dokumentation for sikringsforholdet og for virksomhe- dens risikostyringsformål og -strategi i relation til sikringen. Dokumentationen skal bl.a. omfatte identifikation af sikringsinstrumentet, den sikrede post, den afdækkede risikos art, og hvordan virksomheden vil vurdere, hvorvidt sikringsforholdet opfylder kravene til sikringseffektivitet. IAS 39 sondrer mellem tre typer sikringsforhold: sikring af dagsværdi, sikring af pengestrømme og sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed. I dette kapitel gennemgås de væsent- ligste kriterier for anvendelse af regnskabsmæssig sikring samt pengestrømssikring og dagsvær- disikring. Sikring af nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed er behandlet i afsnit 11.10 Sik- ring af nettoinvesteringer i en udenlandsk enhed . Gennemgangen behandler de overordnede prin- cipper og er ikke tænkt som en udtømmende fremstilling af emnet.
410 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease