Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
Generelt
Transaktioner skal opfylde følgende betingelser for at kunne anses for at være indgået i sikrings- øjemed:
Sikrings- betingelser
► Det sikrede skal udsætte virksomheden for en risiko.
► Sikringen skal være effektiv med henblik på at reducere denne risiko.
► For aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig, skal det være højst sandsynligt, at transaktionerne, der skaber den sikrede position, vil blive gennem- ført. Alle væsentlige karakteristika og betingelser for forventede transaktioner skal være fast- lagte, herunder forventet tidspunkt for transaktionernes gennemførelse, transaktionstype og den beløbsmæssige størrelse.
Sikring kan foretages transaktion for transaktion eller for grupper af ensartede transaktioner. Be- stemmelserne om regnskabsmæssig sikring kan alene anvendes, når alle ovenstående sikringsbe- tingelser er opfyldt.
Sikring skal foretages i overensstemmelse med virksomhedens principper for risikostyring fastlagt af ledelsen og virksomhedens forretningsgange på området.
Sikrings- strategi og -politikker
Dokumentationen for, at en sikringstransaktion er indgået i sikringsøjemed på tidspunktet for ind- gåelse af sikringstransaktionen, bør omfatte følgende forhold:
Sikrings- dokumentation
► At sikringen er foretaget i overensstemmelse med virksomhedens risikostyringspolitik
Identifikation af sikringstransaktionen
►
Det sikrede og den risiko, der afdækkes
►
► Hvordan virksomheden vil vurdere sikringstransaktionens effektivitet.
Det er muligt at sikre såvel indregnede aktiver og forpligtelser samt ikke-indregnede transaktioner, såsom fremtidige forventede køb/salg. Ved sikring af fremtidige transaktioner skal ledelsen kunne dokumentere, at den sikrede fremtidige transaktion er højst sandsynlig. Dette gøres i praksis of- test med reference til købs- eller salgsaftaler, entreprisekontrakter, foreliggende budgetter, inve- steringsbeslutninger, lånedokumenter og lignende, jf. nærmere nedenfor. Det har været lovgivers intention, at lovens regler om regnskabsmæssig sikring skulle være på linje med IAS 39. IAS 39 lader det være op til ledelsens hensigt, formål og dokumentation, om den vil anvende konkrete sikringsinstrumenter til regnskabsmæssig sikring, eller blot indregne dem som andre derivater. Det har ikke været klart, om loven også gav samme fleksibilitet som IAS 39, eller om instrumenter, som reelt blev anvendt til sikring, også regnskabsmæssigt altid skulle ind- regnes midlertidigt på egenkapitalen. Ved ændringen af loven i 2015 var det lovgivers opfattelse, at regnskabsmæssig sikring skulle tilvælges som et valg af praksis pr. risikotype. Det vil sige, at ledelsen skulle vælge regnskabsprak- sis for, om de vil anvende regnskabsmæssig sikring, fx for rentesikring eller for valutasikring. Det er nu i lovbemærkningerne præciseret, at alene de værdireguleringer af de sikringsinstrumen- ter, som virksomheden vælger at henføre til regnskabsmæssig sikring, skal indregnes i egenkapi- talen. Anvendelse af regnskabsmæssig sikring afhænger derfor af ledelsens hensigt og af den do- kumentation, der er blevet udarbejdet. Lovens sikringsbestemmelser fortolkes derfor nu i over- ensstemmelse med IAS 39.
Fremtidige transaktioner skal være højst sandsynlige
§ 49
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 411
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease