Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
Eksempler på poster og risici, som kan være sikrede poster:
Eksempler på sikrede poster
► Valutarisici vedrørende monetære poster i fremmed valuta
► Valutarisici vedrørende højst sandsynlige forventede transaktioner i fremmed valuta
► Valutarisici vedrørende nettoinvesteringer i selvstændige udenlandske virksomheder
► Renterisici vedrørende investeringer med fast eller variabel rente
► Rente- og valutarisici vedrørende lån med fast eller variabel rente
► Værdiændringer vedrørende en fast aftale om at købe eller sælge en vare eller tjenesteydelse til en fast pris på et fremtidigt tidspunkt. Værdiændringerne på den faste aftale vil i første omgang være knyttet til ændringer i markedsprisen på den vare eller tjenesteydelse, som skal leveres, hvilket betyder, at en terminskontrakt, som ændrer fastpriseksponeringen til en variabel pris, kan være et effektivt sikringsinstrument.
Eksempler på poster og risici, som ikke kan være sikrede poster:
Eksempler på poster, som ikke kan være sikrede poster
► Andre risici end valutarisici forbundet med vederlaget i en fast aftale om at overtage en anden virksomhed som led i en virksomhedssammenslutning. Det skyldes, at det i sådanne transak- tioner som regel kun er muligt pålideligt at identificere og måle vederlagets valutarisiko. ► Valutarisici forbundet med et materielt aktiv i en sikring af dagsværdi, eftersom valutarisikoen ikke er en målbar risiko, som vil påvirke resultatet, jf. ovenfor. Dog kan en valutarisiko for- bundet med fremtidige pengestrømme fra det materielle aktiv være en sikret post. ► Investeringer i dattervirksomheder, investeringer i associerede virksomheder og investerin- ger i joint ventures, som konsolideres eller indregnes efter den indre værdis metode, kan ikke være en sikret post i en sikring af dagsværdi. Det skyldes, at det er investors andel af resulta- tet, der indregnes, ikke ændringen i investeringens dagsværdi.
Reglerne for dagsværdisikring af ikke-finansielle aktiver og forpligtelser er generelt lempet med implementeringen af IFRS 9. IFRS 9 er fundet egnet til at udfylde § 37 a, for så vidt angår dags- værdisikring af ikke-finansielle aktiver og forpligtelser. Se mere herom i afsnit 22.11.
§ 37 a
Sandsynlighedskravet ved sikring af pengestrømme
Der er ikke noget krav om, at en virksomhed skal have kontraktlige pengestrømme for at kunne benytte sikring af pengestrømme. Forventede transaktioner (eller komponenter heraf), som anses for højst sandsynlige, kan også være sikrede poster. Standarden angiver ikke, hvad begrebet højst sandsynlig nærmere indebærer, men det skal fortolkes at være væsentlig højere end 50 % sand- synlighed.
"Højst sandsynligt"
Følgende forhold bør bl.a. tages i betragtning ved vurderingen af, om det er højst sandsynligt, at en transaktion vil finde sted:
► Virksomhedens evne til at forudsige sådanne transaktioner
► Hyppigheden af tilsvarende transaktioner i tidligere perioder
► Virksomhedens evne til og mulighed for at gennemføre transaktionen
Virksomhedens forretningsplaner.
►
Tidsperioden for realisering af transaktionen er også af betydning. Sædvanligvis vil tidshorisonten for, hvornår transaktionen forventes at forekomme, påvirke sandsynligheden af transaktionen. Jo længere ude i fremtiden en transaktion forventes at finde sted, desto stærkere indikationer kræves der på, at transaktionen vil finde sted, for at den kan anses for højst sandsynlig.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 413
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease