Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
Et andet eksempel på dagsværdisikring kan være en virksomhed, der indgår en kontrakt (firm com- mitment) om køb af en maskine til 10 mio. USD, der skal leveres om 1 år. Virksomheden ønsker at sikre sig imod eksponeringen over for USD og indgår derfor en terminskontrakt om køb af USD. Virksomheden kan i dette tilfælde vælge at anvende dagsværdisikring ved at indregne udsving i valutarisikoen på henholdsvis firm commitment (det sikrede) og terminskontrakt (sikringsinstru- mentet) i resultatopgørelsen. Virksomheden kunne også have valgt at anvende pengestrømssik- ring og alene indregne værdireguleringer på terminskontrakten midlertidigt i egenkapitalen, indtil det sikrede (maskinen) indregnes i balancen.
Firm commitment
Måling af sikringsinstrument
Dagsværdi
Resultat- opgørelse
Ændringer i dagsværdi
Dagsværdi af den risiko, der afdækkes 1
Måling af det sikrede
1) Dette gælder også, selvom det sikrede er (en bestanddel af) et aktiv eller en forpligtelse, som ikke måles til dags- værdi, eller hvis værdiændringerne af det sikrede indregnes direkte på egenkapitalen.
Eksempel på dagsværdisikring med renteswap
Global A/S har pr. 1. august 20#1 optaget et lån hos et pengeinstitut på følgende vilkår:
Hovedstol 100 mio. kr.
►
Modtaget nettoprovenu 100 mio. kr.
►
Løbetid fem år
►
Betaler fast rente = 6 %
►
Halvårlige rentebetalinger.
►
Global A/S ønsker som led i deres risikostyring at konvertere den faste rente på lånet til variabel rente.
De indgår derfor samtidig en renteswap med et andet pengeinstitut på følgende vilkår:
Beregningsmæssig hovedstol 100 mio. kr.
►
Løbetid fem år
►
Modtager fast rente = 4,50 %
►
Betaler variabel rente (Cibor)
►
► Halvårlige betalinger og rentefastsættelse.
416 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease