EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter

Eksempel på sikring af fremtidige pengestrømme med renteswap

Global A/S har pr. 1. august 20#1 optaget et lån hos et pengeinstitut på følgende vilkår:

Hovedstol 100 mio. kr.

Modtaget nettoprovenu 100 mio. kr.

Løbetid fem år

Betaler variabel rente = Cibor + 1,25 %

► Halvårlige rentebetalinger og rentefastsættelse.

Global A/S vurderer, at det nuværende renteniveau er attraktivt og ønsker som led i deres risi- kostyring at fastfryse renteniveauet på lånet.

De indgår derfor samtidig en renteswap med et andet pengeinstitut på følgende vilkår:

Beregningsmæssig hovedstol 100 mio. kr.

Løbetid fem år

Betaler fast rente = 4,50 %

Modtager variabel rente (Cibor)

► Halvårlige betalinger og rentefastsættelse.

Lånet og den indgåede renteswap har følgende data:

Lån betales

Swap modtages

Swap betales

Netto betales

Data

Hovedstol

100 mio. kr.

100 mio. kr.

100 mio. kr.

100 mio. kr.

5 år, stående lån

5 år, stående lån

5 år, stående lån

5 år, stående lån

Løbetid

Cibor + 1,25 % (variabel)

Cibor (variabel)

4,5 % (fast)

5,75 % (fast,4,5 + 1,25)

Rentesats

Pr. 31. december 20#1 er dagsværdien af renteswappen positiv med 3,3 mio. kr. (inkl. periodi- sering af påløbne renter på begge ben, netto en renteindtægt på 0,3 mio. kr.).

Der er tale om regnskabsmæssig sikring af fremtidige rentebetalinger på lånet, dvs. sikring af fremtidige pengestrømme (cash flow hedge). Virksomheden har dokumenteret, at de fremtidige rentebetalinger er højst sandsynlige. Global A/S betaler nu netto fast rente på lånet på 5,75 % (4,5 % med tillæg af spread på 1,25 %). Renteswappens positive dagsværdi indregnes som et aktiv i balancen med modpost direkte på egenkapitalen. Frem til udløb indregnes renter på lånet (måles til amortiseret kostpris) og de løbende afregnin- ger på swappen som en del af periodens renteomkostninger, hvorved periodens renteomkost- ning svarer til den faste rente på swappen. I nedenstående eksempel udgør renteomkostningen 5 måneders rente.

420 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease