Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
Selskaber hæfter ligeledes i en sambeskatning for skyldige selskabsskatter opstået inden for sam- beskatningskredsen. Der skal i årsregnskabet gives oplysninger om hæftelser for eventuelle ikke- betalte selskabsskatter pr. balancedatoen inden for sambeskatningskredsen.
Hæftelse for selskabs- skatter
Hæftelser for kildeskatter og selskabsskatter skal oplyses i årsregnskabet under eventualforplig- telser på linje med de krav, der er gældende for afgivne garantier og kautioner, medmindre risikoen for, at hæftelsen medfører afståelse af økonomiske fordele, anses for at være helt usandsynlig.
Oplysninger om eventualforpligtelser skal så vidt muligt oplyses med beløbsangivelse, jf. § 64 samt §§ 94 a og b.
Loven stiller som udgangspunkt krav om beløbsmæssig oplysning om sambeskatningshæftelsen, hvilket i praksis kan være en udfordring, især i større koncerner, hvor de enkelte koncernvirksom- heder ikke nødvendigvis har indsigt i øvrige koncernvirksomheders skatteforhold.
EY's holdning Efter EY's opfattelse vil det i sådanne situationer være tilstrækkeligt at noteoplyse om eksisten- sen af sambeskatningshæftelsen uden beløbsangivelse, samtidig med at det oplyses, at de sam- beskattede virksomheders samlede kendte nettoforpligtelse over for skattemyndighederne fremgår af administrationsselskabets årsregnskab.
Hvor det er muligt, fx i mindre sambeskatninger, angives den samlede aktuelle skatteforpligtelse, som er bogført i administrationsselskabets balance.
Vi har nedenfor anført en række formuleringsforslag, der kan anvendes i administrationsselskabet henholdsvis øvrige koncernvirksomheder afhængig af, om der kan oplyses beløb eller ikke.
Eksempel på formulering i administrationsselskabet
Selskabet er sambeskattet med øvrige danske koncernvirksomheder. Som administrationssel- skab hæfter selskabet ubegrænset og solidarisk med de øvrige koncernvirksomheder for danske selskabsskatter og kildeskatter på udbytte, renter og royalties inden for sambeskatningskred- sen. De sambeskattede virksomheders samlede kendte nettoforpligtelse på skyldige selskabs- skatter og kildeskatter på udbytte, renter og royalties udgør # t.kr. pr. 31. december 20#1. Eventuelle senere korrektioner af sambeskatningsindkomst og kildeskat m.v. vil kunne medføre, at selskabets hæftelse udgør et mindre eller større beløb.
Eksempel på formulering i helejet koncernvirksomhed med beløbsangivelse
Selskabet er sambeskattet med øvrige danske koncernvirksomheder. Som koncernvirksomhed hæfter selskabet ubegrænset og solidarisk med øvrige koncernvirksomheder for danske sel- skabsskatter og kildeskatter på udbytte, renter og royalties inden for sambeskatningskredsen. De sambeskattede virksomheders samlede kendte nettoforpligtelse på skyldige selskabsskatter og kildeskatter på udbytte, renter og royalties udgør # t.kr. pr. 31. december 20#1. Eventuelle senere korrektioner af sambeskatningsindkomst og kildeskat m.v. vil kunne medføre, at selska- bets hæftelse udgør et mindre eller større beløb.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 497
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease