Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
Regnskabsmæssig behandling af eventualforpligtelser
Eventualforpligtelser indregnes ikke som forpligtelser i årsregnskabet.
Indregning
En virksomhed, som hæfter solidarisk for en forpligtelse, skal oplyse herom i noten for eventual- forpligtelser, i det omfang at virksomheden forventer, at de andre parter vil opfylde deres andel af forpligtelsen. Der indregnes således kun virksomhedens egen andel af forpligtelsen.
Eventualforpligtelser kan udvikle sig på en anden måde end forventet, og det vurderes derfor ved hver regnskabsafslutning, om et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer bliver mere sand- synligt end ikke.
Udvikling i eventual- forpligtelser
Bliver et sådant træk mere sandsynligt end ikke, og kan beløbet måles pålideligt, indregnes en forpligtelse i årsregnskabet i det regnskabsår, hvor ændringen i sandsynligheden for et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer indtræffer. Indregning sker som en hensat forpligtelse eller en gældsforpligtelse afhængigt af sikkerhed for forpligtelsens størrelse, forfaldstidspunkt og kre- ditor.
En eventualforpligtelse kan også, efter tidligere at have været oplyst i årsregnskabet, efterføl- gende af forskellige årsager blive så usandsynlig, at oplysning ikke længere er nødvendigt.
EY's holdning Uanset hvordan eventualaktiver og eventualforpligtelser udvikler sig over tid, vil det efter EY's opfattelse være hensigtsmæssigt over for regnskabsbrugerne, at der i årsregnskabets omtale af eventualaktiver og eventualforpligtelser følges op på tidligere års omtale heraf.
Virksomheder i regnskabsklasse B skal give oplysning om:
§ 64, stk. 1
► Den samlede størrelse af eventualforpligtelser, herunder kautions- og garantiforpligtelser.
► Den samlede størrelse af andre forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, som ikke er ind- regnet i balancen.
Denne opdeling skyldes bl.a., at leasingforpligtelser ikke opfylder definitionen på eventualforplig- telser. Bestemmelsen dækker to typer af forpligtelser, som ikke allerede er indregnet i balancen:
► Forpligtelser, hvor det er sandsynligt, at der skal ske en betaling, fx leasingforpligtelser og andre gensidigt bebyrdende aftaler. ► Forpligtelser, hvor der alene er en risiko for, at der skal ske en betaling, fx eventualforpligtel- ser eller kautions- og garantiforpligtelser.
Det er udelukkende væsentlige forpligtelser, der skal oplyses.
EY's holdning Det er EY's opfattelse, at oplysningskravet for andre forpligtelser også vil omfatte væsentlige gensidigt bebyrdende aftaler, såsom servicekontrakter, fremtidige aftaler om vare- eller ma- skinkøb.
Andre forpligtelser anses herefter benævnelsesmæssigt i dette afsnit, som en underkategori til eventualforpligtelser.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 499
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease