Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
Som eksempler på ikke-balanceførte arrangementer nævnes bl.a. i kommentarerne til direktivet:
Eksempler
Special Purpose Entities (SPE'er)
►
Risiko/benefit-delearrangementer
►
► Hæftelse på grundlag af factoring af tilgodehavender
► Kombinerede salgs- og tilbagekøbskontrakter
Konsignationslagerarrangementer
►
"Take or pay"-arrangementer
►
► Securitisation gennem særskilte selskaber og ikke-inkorporerede enheder
► Pantsatte aktiver, herunder virksomhedspant
Operationelle leasingarrangementer
►
Outsourcing.
►
Direktivets eksempler kan anvendes som inspiration, men skal læses i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser.
Flere af de eksempler, som er nævnt i kommentarerne til direktivet, vil ikke være relevante i Dan- mark. Enten fordi loven kræver indregning i balancen i flere tilfælde end EU-direktivet, da loven oprindeligt er baseret på IFRS-standarderne, eller fordi loven i forvejen indeholder krav om oplys- ninger. Dette gælder eksempelvis pantsatte aktiver og operationelle leasingarrangementer. For eksempel vil det næppe forekomme, at virksomheder indgår salgsaftaler med væsentlige tilba- gekøbsforpligtelser, uden at dette er afspejlet i balancen. På samme måde, hvis virksomheden overdrager debitorer til factoring, vil manglende overdragelse af kreditrisikoen medføre, at virk- somheden ikke kan ophøre med indregning af tilgodehavender i balancen. Outsourcing-aftaler anvendes ofte i praksis, og sådanne aftaler ses i praksis sjældent oplyst i dan- ske årsrapporter. Der skal gives oplysning om outsourcing-aftaler, hvis de indeholder væsentlige og langvarige forpligtelser under andre forpligtelser. Endvidere kan outsourcing-aftaler indeholde elementer, der har karakter af leasingaftaler, hvilket medfører, at aftalerne skal udskilles og be- handles regnskabsmæssigt som sådan. Der findes en række sædvanlige forretningsmæssige aftaler, der – som hovedregel – ikke berøres af oplysningskravet i § 94 a, selv om arrangementerne ikke er indregnet i balancen. Dette omfat- ter almindelige aftaler om varekøb, anvendelse af underleverandører, indgåelse af samarbejdsaf- taler med andre virksomheder, aftaler om anskaffelse af materielle og immaterielle aktiver m.v. Gensidigt bebyrdende aftaler indregnes først i årsregnskabet, når køber har overtaget de væsent- ligste fordele og risici på leverancen. Efter den seneste præcisering af § 94 b, som omtales i forrige afsnit, er væsentlige outsourcing- aftaler og gensidigt bebyrdende aftaler omfattet af oplysningskravet under benævnelsen "andre forpligtelser". Læs mere herom i forrige afsnit. I de tilfælde, hvor oplysninger om sådanne aftaler vil være nødvendige for at kunne vurdere virk- somhedens finansielle stilling, skal de oplyses i årsregnskabet. Det kunne eksempelvis være rele- vant i forhold til "take or pay"-arrangementer, hvor virksomheden binder sig til at aftage et be- stemt kvantum varer over en tidsbegrænset periode. Hvis virksomheden senere ikke ønsker at aftage det aftalte kvantum, så skal virksomheden alligevel betale. Det er således op til virksomhe- dens ledelse konkret at vurdere, hvornår der skal gives oplysninger, og hvilke oplysninger der skal gives.
Outsourcing- aftaler skal oplyses
Øvrige gensidigt bebyrdende aftaler
"Take or pay"- arrangementer
502 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease