Kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten
Going concern-vurderingen skal baseres på al tilgængelig information om fremtiden på balanceda- gen og frem til godkendelsen af årsregnskabet. Herunder skal der også tages hensyn til eventuelle yderligere tiltag, som er iværksat af fx regeringer, banker eller andre.
Når virksomheden oplever udfordringer med going concern, kan dette i hovedtræk inddeles i to forskellige scenarier regnskabsmæssigt:
To hoved- scenarier
► Hvis forudsætningen om going concern vurderes opfyldt på tidspunktet for regnskabsaflæg- gelse, men der samtidig vurderes at være en væsentlig usikkerhed herom, aflægges regnska- bet efter going concern. I en note til årsregnskabet og i ledelsesberetningen skal der gives yderligere oplysninger om de væsentlige usikkerheder. ► Hvis forudsætningen om going concern ikke er opfyldt på tidspunktet for regnskabsaflæggel- sen, skal årsregnskabet udarbejdes efter realisationsprincippet. Hermed måles aktiver og for- pligtelser til de værdier, som de forventes at kunne realiseres til. Også i denne situation er der udvidede oplysningskrav i ledelsesberetningen og noterne. Ledelsen må ikke udarbejde årsregnskabet på grundlag af going concern-forudsætningen, hvis le- delsen efter balancedagen beslutter, at virksomheden skal ophøre, eller hvis ledelsen vurderer, at det ikke er realistisk for virksomheden at fortsætte driften. Dette er en væsentlig undtagelse i forhold til de almindelige regler, der gælder for regulerende og ikke-regulerende begivenheder efter balancedagen. Et brud på going concern-forudsætningen betragtes altid som en regulerende begivenhed, som får betydning for indregning og måling af aktiver og forpligtelser i årsregnska- bet, uanset om det vedrører en begivenhed indtruffet efter balancedagen. Læs mere herom i afsnit 13.6 Begivenheder efter balancedagen i relation til going concern-forhold . Oplysninger om væsentlig usikkerhed om fortsat drift Hvis virksomheden står i en situation, hvor der opstår en væsentlig usikkerhed om, hvorvidt virk- somheden opfylder going concern-forudsætningen, og virksomheden udarbejder årsregnskabet under en forudsætning om going concern på trods af denne usikkerhed, skal der i årsregnskabet og ledelsesberetningen gives yderligere oplysninger om de væsentlige usikkerheder. Det skal hjælpe de primære regnskabsbrugere med at forstå de forudsætninger og vurderinger, som ledel- sen har lagt til grund for sin vurdering af, at going concern-forudsætningen er opfyldt.
Beslutning om ophør efter balancedagen
Hvis der er væsentlig usikkerhed om going concern, tilsiger lovens suppleringskrav, at der skal gives yderligere oplysninger for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen kan leve op til lovens krav om at være retvisende.
Supplerings- kravet, § 11, stk. 2
Når forudsætningen om going concern ikke er opfyldt Hvis forudsætningen om going concern ikke er opfyldt på tidspunktet for regnskabsaflæggelse, vil denne manglende forudsætning altid skulle betragtes som en regulerende begivenhed. Det bety- der, at årsregnskabet skal udarbejdes efter realisationsprincippet, hvor aktiver og forpligtelser indregnes og måles til de værdier, de forventes at kunne realiseres til. En forventet højere salgsværdi indregnes dog ikke, før den er realiseret. Det betyder, at der ikke må foretages opskrivninger af aktiverne, medmindre den anvendte indregnings- og målingsbestem- melse normalvis tillader dette. Det har fx en betydning i forhold til vurderingen af nedskrivningsbehov for anlægsaktiver, varebe- holdninger og igangværende arbejder for fremmed regning, ligesom der kan blive tale om at fore- tage nødvendige hensatte forpligtelser til besluttet omstrukturering og til tabsgivende kontrakter.
Herudover kan præsentationen og klassifikationen af poster ændre sig, fx hvis nogle forpligtelser skal indfries forud for det aftalte forfaldstidspunkt.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 61
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease