Kapitel 36 Noteoplysninger
36.12 Tilbagetrædelseserklæringer Lovens § 93, stk. 3, kræver, at virksomheder i regnskabsklasse C og D skal oplyse, hvis en kreditor frivilligt har tilkendegivet at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden.
For enhver forpligtelse, der er omfattet af tilbagetrædelsen, skal det udestående beløb, tidspunk- tet for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen oplyses.
Vilkår
Tilbagetrædelseserklæringer afgives normalt kun i situationer, hvor virksomheden er nødlidende, og virksomheden forsøges rekonstrueret. Tilbagetrædelseserklæringen kan gives over for både eksisterende og fremtidige kreditorer. Oplysninger herom bør også anføres.
Oplysningerne bør også omtales i ledelsesberetningen, idet der normalt er tale om et væsentligt forhold for regnskabsbrugerens forståelse af årsrapporten.
For yderligere om støtteerklæringer og hvorvidt disse er juridisk bindende i afsnit 26.12 Eventual- forpligtelser .
36.13 Oplysninger om usikkerheder og usædvanlige forhold Loven stiller ikke specifikt krav om, at sådanne oplysninger skal indarbejdes i noterne til årsregn- skabet, men suppleringskravet i lovens § 11, stk. 2, tilsiger, at hvis lovens bestemmelser ikke i sig selv er tilstrækkelige til at opfylde lovens krav om et retvisende billede, skal der gives yderligere oplysninger. Årsregnskabet skal derfor indeholde omtale af usikkerheder om going concern, usikkerheder ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser, usædvanlige forhold og begivenheder efter balan- cedagen, i det omfang sådanne oplysninger er væsentlige for regnskabsbrugerens forståelse af årsregnskabet. Fx kan der være krav om oplysning om de antagelser om fremtiden og andre større kilder til usik- kerhed på balancedagen, som indeholder en væsentlig risiko for senere at kunne resultere i en væsentlig justering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser, herunder fx lang- fristede aktiver. Oplysningerne skal præsenteres på en måde, som hjælper regnskabsbrugerne med at forstå de vurderinger, som ledelsen foretager om fremtiden og andre nøgleindikatorer ved estimering af usikkerhed. Arten og omfanget af den givne information vil variere med arten af forudsætningerne og andre omstændigheder. Eksempler på typer af oplysninger, som en virksomhed skal give, inklu- derer:
Supplerings- kravet, § 11, stk. 2
Oplysning om usikkerheder
► Arten af forudsætningen eller andre skønsmæssige usikkerheder.
► Den regnskabsmæssige værdis følsomhed over for de underliggende metoder, forudsætninger og skøn, som er brugt ved beregningen, inkl. årsagerne til følsomheden. Det kan fx være op- lysninger om de nøgleforudsætninger, der er lagt til grund ved en nedskrivningstest. ► Den forventede løsning på en usikkerhed og intervallet for rimeligt sandsynlige udfald inden for det næste regnskabsår vedrørende den regnskabsmæssige værdi af de påvirkede aktiver og forpligtelser. ► En forklaring af ændringer i tidligere forudsætninger for de aktiver og forpligtelser, hvis usik- kerheden fortsat er uafklaret.
Hvor det ikke er praktisk muligt at oplyse om omfanget af en skønsmæssig usikkerhed på balance- dagen, skal virksomheden i stedet oplyse, at det, baseret på den foreliggende viden på
744 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease