EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Kapitel 39 Indberetningsregler og -frister

Årsrapporten kan underskrives både fysisk og digitalt. Der er ingen krav om gengivelse af under- skrifter i den digitalt indberettede årsrapport. Erhvervsstyrelsen har i deres vejledning om indsen- delsesbekendtgørelsen givet yderligere vejledning om underskrifter på regnskabsdokumenter. Vejledningen uddyber bl.a., at underskrivers fulde navn og funktion skal fremgå af dokumentet, og at det er afgørende, at underskriften påføres på en sådan måde, at den sikrer en entydig iden- tifikation af den, som har underskrevet. Underskrives digitalt, men hvor underskriver er navne- og adressebeskyttet, så navnet på underskriveren derved ikke fremgår på den digitale underskrift, er underskriften ikke gyldig i dette underskriftsformat, eftersom kravet om entydig identifikation ikke opfyldes. Den, der indberetter, indestår over for Erhvervsstyrelsen for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og revisor, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt. Indberetteren indestår li- geledes for, at det er den endeligt godkendte version af årsrapporten, der indberettes. Hvis ind- beretningen foretages af revisor, vil revisor blive betragtet som indberetter. Virksomheden skal dog fortsat opbevare et fuldt underskrevet eksemplar af årsrapporten. Er- hvervsstyrelsen kan, i indtil 5 år fra modtagelsen af årsrapporten, kræve dokumentation for, at årsrapporten er udarbejdet, eventuelt revideret, godkendt og indberettet i overensstemmelse med loven (og virksomhedens vedtægter).

Underskrifts- forhold

Virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse B, C og D, har pligt til at indberette årsrappor- ten til Erhvervsstyrelsen:

Generel frist for indberet- ning, § 138

► Årsrapporter for børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (klasse D) skal indbe- rettes til Erhvervsstyrelsen "uden ugrundet ophold" efter godkendelse på generalforsamlin- gen og være modtaget i styrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. ► Årsrapporter for virksomheder i regnskabsklasse B og C skal indberettes til Erhvervsstyrelsen "uden ugrundet ophold" efter godkendelsen på generalforsamlingen og være modtaget i sty- relsen senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Indberetningsfristen udløber som udgangspunkt på månedsdatoen for den dag, hvor regnskabs- året udløb.

Beregning af frister

Eksempel på indberetningsfrist ved balancedag medio måneden

Hvis en regnskabsklasse C-virksomheds regnskabsår udløber pr. 15. marts, skal virksomhedens årsrapport indberettes senest 15. september.

Eksempel på indberetningsfrist ved balancedag ultimo måneden

Hvis den dag, som udløser indberetningsfristen, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes (fx 31. februar), udløber fristen altid på den sidste dag i måneden (dvs. 28. februar), uanset månedens længde. Det vil sige, at en regnskabsklasse C-virksomhed med balancedag den 31. august har frist til den 28. februar.

Hvis fristen udløber i en weekend eller på en helligdag, udskydes den til den næstkommende hver- dag.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 773

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease