Kapitel 39 Indberetningsregler og -frister
Erklæringen fra alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere og indeståelseserklæringen fra modervirksomheden skal kun indberettes for det første regnskabsår, hvori lempelsen anvendes.
Alle de pågældende dokumenter skal indberettes samtidigt med dattervirksomhedens årsrapport. Det vil således ikke være muligt efterfølgende at indberette koncernregnskabet eller de påkrævede erklæringer. Hvis koncernregnskabet ikke foreligger, når dattervirksomhedens årsrapport skal ind- berettes, kan lempelsen ikke anvendes.
39.3 For sen indberetning Er årsrapporten eller undtagelseserklæringen med tilhørende øvrige dokumenter og eventuelt overliggende koncernregnskab ikke modtaget i Erhvervsstyrelsen, når indberetningsfristen er ud- løbet, sender styrelsen et brev med påkrav til virksomhedens ledelse med anmodning om at indbe- rette de fornødne dokumenter. Påkravsbrevet sendes til virksomhedens digitale postkasse.
I påkravsbrevet får ledelsen en frist på otte hverdage fra brevets datering til indberetning af den manglende årsrapport. Indberettes årsrapporten eller undtagelseserklæringen til Erhvervsstyrel- sen inden udløbet af fristen, foretager styrelsen sig ikke yderligere som følge af forsinkelsen.
Påkravsbrev
Der er desuden i påkravsbrevet anført en frist på fire uger fra brevets datering. Er årsrapport eller undtagelseserklæring ikke modtaget inden udløbet af denne frist, kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden. Hvis fristen på otte dage ikke overholdes, men virksomheden afleverer årsrapporten, inden styrelsen oversender virksomheden til tvangsopløs- ning, beregnes afgift fra udløbet af den oprindelige indberetningsfrist. 39.4 Regler for afgifter ved for sen indberetning Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på otte hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. ovenfor, pålægger Erhvervsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse (typisk bestyrelsen) en afgift.
§ 151
Afgiften beregnes fra udløbet af indberetningsfristen. Det vil fx for kalenderårsregnskaber sige 30. juni for B- og C-virksomheder og 30. april for D-virksomheder. Dette gælder, selvom der uden afgift kunne være indberettet årsrapport senest otte hverdage efter modtagelse af påkravsbrevet.
Afgiften beregnes fra
Afgiften ved overtrædelse af indberetningsfristerne udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, 2.000 kr. for 2. påbegyndte måned og 3.000 kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem.
Afgiftens størrelse
Ovennævnte er satserne pr. ledelsesmedlem pr. virksomhed. Er en person medlem af flere besty- relser i fx en koncern, hvor alle årsrapporter indsendes for sent, beregnes afgiften pr. ledelses- medlem pr. virksomhed, hvorved den samlede afgift pr. ledelsesmedlem kan være højere.
Indberetningsfristen "uden ugrundet ophold" er ikke sanktioneret med afgifter.
Manglende indberetning af undtagelseserklæringer udløser de samme reaktioner som manglende indberetning af årsrapporter, da indberetning af undtagelseserklæring træder i stedet for indbe- retning af virksomhedens egen årsrapport og derfor sidestilles hermed.
776 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease