Kapitel 43 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde
EY's holdning I lovbemærkningerne er det defineret, at redegørelsen "skal omhandle situationen i regnskabs- året". Det kan i nogle tilfælde være uklart, om der derved menes, at redegørelsen skal omfatte den i regnskabsåret gældende redegørelse eller den seneste redegørelse udarbejdet i forbin- delse med færdiggørelsen af årsrapporten. Det er EY's opfattelse, at det for regnskabsbruger er mest informativt, at der medtages den senest godkendte redegørelse fra bestyrelsen og dermed ikke en forældet version, gældende i regnskabsåret, hvis ikke det er den nyeste på årsrapportens godkendelsesdato. Er der sket væ- sentlige ændringer fra den i regnskabsåret gældende version, bør der medtages forklaring heraf. Det tidsmæssige perspektiv kan desuden være relevant, når fonden fx skal opfylde anbefaling 2.3.4 om, at der årligt i ledelsesberetningen, og på den erhvervsdrivende fonds hjemmeside, redegøres for sammensætningen af bestyrelsen, herunder for mangfoldighed, og at der gives oplysninger om hvert af bestyrelsens medlemmer, som krævet i anbefalingen. Der kan opstå tvivl, om det er bestyrelsens sammensætning i regnskabsåret, på balancedagen eller på tidspunktet for årsrapportens godkendelse. Det er efter EY's opfattelse relevant at skele til de tilsvarende krav for virksomheder i regnskabsklasse D § 107, stk. 1, og i § 107 b i loven om oplysninger om ledelseserhverv og redegørelse for virksomhedsledelse. Oplysningerne skal som udgangspunkt være baseret på tilgængelige oplysninger på tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten. Det er derfor EY's opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberet- ningen for fonde, der opfylder kravet i 2.3.4, bør være baseret på tilgængelige oplysninger og bestyrelsens sammensætning på tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten. Komitéen for god fondsledelse har i 2024 fundet tiden moden til at justere anbefalinger til god fondsledelse, som inden da senest var opdateret i 2020. De justerede anbefalinger er udstedt i endelig form den 20. december 2024 og indeholder nu i alt 19 anbefalinger, hvilket er to mere end tidligere. I samme ombæring blev der foretaget præciseringer til nogle af de eksisterende anbefalinger og til kommentarer til anbefalingerne.
Anbefalinger for god fondsledelse
De justerede anbefalinger træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. De nye anbefalinger afløser dermed Komitéens anbefalinger fra juni 2020.
Ikrafttrædelse
Der er én ny anbefaling, samt én justeret anbefaling, som kræver oplysning i årsrapporten, for at anbefalingerne anses for fulgt.
2.2.3 Det anbefales, at der i årsregnskabet oplyses om de eventuelle transaktioner, som fonden har indgået med interesseforbundne virksomheder. Oplysningerne bør omfatte ar- ten af forholdet mellem fonden og den interesseforbundne virksomhed, arten af transak- tionen og transaktionens beløbsmæssige størrelse. Den nye anbefaling skal ses som et supplement til årsregnskabslovens regler om transaktioner med nærtstående parter i § 69, stk. 3. Begrebet "nærtstående parter" i IAS 24 Oplysning om nært- stående parter omfatter en udtømmende definition af nærtstående parter, jf. afsnit 36.11. Anbe- falingen går videre end definitionen i IAS 24 og anbefaler også at omfatte "interesseforbundne virksomheder". Anbefalingens definition af "interesseforbundne virksomheder" udgøres af virk- somheder med personmæssig relation til fonden.
Ny anbefaling 2.2.3
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 819
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease