Kapitel 43 Særlige krav til erhvervsdrivende fonde
Eksempel på redegørelse for fondens uddelingspolitik og årets uddelinger
Fondens uddelingspolitik Fondens uddelingspolitik er forankret i vedtægterne, senest opdateret #. Fondens bestyrelse har på grundlag af vedtægterne fastlagt en uddelingspolitik, som kan opdeles i følgende tre ka- tegorier: ► Uddelinger til studerende inden for bæredygtigt byggeri, hvad enten der er tale om er- hvervs- eller universitetsuddannelser. Uddelingen kan gives både i form af samlede projekt- programmer eller individuelle stipendier. ► Uddelinger til virksomheder som beskæftiger sig inden for bæredygtigt byggeri og afholder omkostninger til forskning og udvikling inden for disse områder.
► Uddelinger til sociale og almennyttige formål.
Fondens uddelinger besluttes på fire årlige bestyrelsesmøder, som efter vedtægterne afholdes den første fredag i hvert kvartal. Af disse bestyrelsesmøder udgør mødet for marts ligeledes fondens årsmøde, hvor årsrapporten behandles. På årsmødet fastsættes endvidere en uddelingsramme for det kommende år, hvor uddelinger for ovenstående tre kategorier skal kunne indeholdes i. 75 % af årets uddelinger skal, jf. ved- tægterne, dog gå til formål inden for bæredygtigt byggeri, som udgøres af henholdsvis kategori 1 og 2. Alle ansøgninger modtages og behandles af fondens sekretær, som sikrer, at disse er i overens- stemmelse med fondens uddelingsformål. Ansøgninger i overensstemmelse hermed medtages og behandles på næstkommende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen beslutter derefter kvartalets ud- delinger og sikrer i den forbindelse, at fondens midler anvendes forsvarligt og i overensstem- melse med vedtægterne.
Uddelinger til studerende og virksomheder inden for bæredygtigt byggeri Fonden søger aktivt at støtte såvel studerende som virksomheder inden for bæredygtigt byggeri.
Bæredygtigt byggeri defineres som byggeri med fokus på lavenergi, miljørigtighed og fokus på at renovere frem for at opføre nyt. Herunder fokus på energianvendelse og ressourceeffektivi- tet. Fonden behandler ansøgninger til støtte inden for såvel individuelle stipendier til studerende, som til større uddelinger til specifikke forsknings-og udviklingsprojekter inden for bæredygtig- hed både på uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne. Uddelinger til sociale og almennyttige formål Fonden har et højt fokus på samfundsansvar og søger ligeledes i den forbindelse at yde støtte til sociale og almennyttige formål. Formålene kan spænde bredt, og fonden har i de forgangne år foretaget uddelinger til såvel kunstneriske, kulturelle, videnskabelige, undervisningsmæssige og humanitære formål.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 825
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease