Kapitel 5 Ledelsesberetning
Eksempler på væsentlige aftaler, som får virkning, ændres eller udløber som følge af, at kontrollen med den regnskabsaflæggende virksomhed skifter, kan være leasingaftaler, låneaftaler, samar- bejdsaftaler, købs- og salgsaftaler m.v.
For et praktisk eksempel på oplysninger om kapitalforhold henvises til EY's illustrative IFRS-års- rapport, som kan findes på EY's hjemmeside.
Redegørelser om bæredygtighed og andre lovpligtige redegørelser
Virksomheder i regnskabsklasse D skal i ledelsesberetningen medtage følgende fem redegørelser, som enkeltvis er nærmere beskrevet i kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredyg- tighed og andre lovpligtige redegørelser :
► Bæredygtighedsrapportering eller redegørelse om samfundsansvar, alt efter hvilke krav virk- somheden er omfattet af – § 99 a (afsnit 6.2 og afsnit 6.3)
► Redegørelse for kønsbalance - § 107 f (afsnit 6.4)
► Redegørelse for virksomhedsledelse – §§ 107 b og 107 c (afsnit 6.7)
► Redegørelse for politikker om mangfoldighed – § 107 d (afsnit 6.8)
► Redegørelse om økonomiske aktiviteter efter taksonomiforordningen, hvis virksomheden er omfattet heraf (afsnit 6.9).
Disse redegørelser er beskrevet i et særskilt kapitel om de lovpligtige redegørelser relateret til bæredygtighed og andre lovpligtige redegørelser, da disse redegørelser har en særlig form, og da de på flere punkter adskiller sig fra lovens øvrige krav til afsnit i ledelsesberetningen.
Frivillig henvisning til vederlagsrapporten
Børsnoterede virksomheder skal for regnskabsår, der begynder 1. januar 2019 eller senere, udar- bejde og offentliggøre en vederlagspolitik, som fastsætter rammen for fast og variabel aflønning af ledelsesmedlemmerne.
Selskabslovens §§ 139, 139 a og 139 b
Børsnoterede selskaber skal udarbejde deres første vederlagsrapport i året efter, at den ordinære generalforsamling har vedtaget en vederlagspolitik i overensstemmelse med selskabsloven.
Vederlagsrapporten skal udarbejdes på en klar og forståelig måde, som giver et samlet overblik over aflønningen af de enkelte ledelsesmedlemmer for regnskabsåret.
Vederlagsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med de rammer, der er angivet i veder- lagspolitikken. For en beskrivelse af kravene til vederlagspolitikken henvises der til Erhvervssty- relsens Vejledning om selskabslovens krav til børsnoterede selskabers vederlagspolitik og veder- lagsrapport, der senest blev opdateret i november 2021. Formålet med vederlagsrapporten er at øge gennemsigtigheden om aflønning af ethvert ledelses- medlem i børsnoterede selskaber, herunder at forbedre aktionærernes mulighed for at udøve aktivt ejerskab i forhold til selskabets vederlagspolitik. Navnlig giver sådanne oplysninger aktionærerne bedre mulighed for på et mere oplyst grundlag at vurdere ledelsesmedlemmers aflønning og give udtryk for deres synspunkter om strukturen og størrelsen af ledelsesmedlemmers aflønning. Oplysningerne giver også aktionærerne et bedre grundlag for at vurdere, om der er sammenhæng mellem løn og resultater for hvert enkelt ledelsesmedlem. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det dog fortsat er bestyrelsens rolle at ansætte, monitorere og afskedige de enkelte medlemmer af selskabets direktion, og bestyrelsen er også bedst egnet til at kunne vurdere, om aflønningen af den enkelte direktør afspejler direktørens indsats og påvirkning af selskabets resultater. Kra- vene om en vederlagsrapport har ikke til hensigt at flytte denne rolle over på generalforsamlingen.
96 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease