EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 18 fastsætter, hvilke bestanddele en årsrapport for virksomheder i regnskabsklasse A skal indeholde. Af bestemmelsen følger, at årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse A, i det mindste, skal bestå af en ledelsespåtegning, balance og resultatopgørelse samt en supplerende redegørelse for anvendt regnskabsprak- sis og enkelte noter. Der gælder ingen krav om, at årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse A skal revideres. Vælger virksomheden frivilligt at lade sit årsregnskab revidere eller vælger at lade en revisor udføre andet arbejde, som medfører afgivelse af en erklæring til årsrapporten, af en godkendt revisor, skal revisionspåtegningen eller er- klæringen indgå i årsrapporten, hvis årsrapporten benyttes over for andre end virksomheden selv.

Det foreslås, at der i § 18 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en uaf- hængig erklæringsudbyder har afgivet en erklæring om bæredygtighedsrapportering.«

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 135 c, hvorefter der indsættes et stk. 2, jf. lovforslagets § 68, nr. 7. I henhold til forslaget til § 135 c, stk. 2 vil, foruden revisorer, også uafhængige erklæringsudbydere kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, jf. § 135 c, stk. 1. Det foreslåede § 18, stk. 2, vil medføre, at virksomheder i regnskabsklasse A, også vil skulle lade erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. § 135 c, stk. 1, indgå i årsrapporten, når den er afgivet af en uafhængig erklærings- udbyder.

Klassifikation og opstilling

Gældende bestemmelse § 19. Virksomheden skal medtage de aktiver og forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egen- kapitalen i en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det tidligere tids- punkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes til virksomheden. Stk. 2. Aktiver og forpligtelser i åbningsbalancen skal måles efter enten overtagelsesmetoden eller sammen- lægningsmetoden, jf. §§ 122 og 123. Den valgte metode skal anvendes systematisk og konsekvent for alle aktiver og forpligtelser. Stk. 3. Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Ba- lancen skal i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter og romertalsposter. Opstillin- gerne skal i øvrigt vise de poster, der er nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud og andel i overskud eller underskud. Stk. 4. Indregner en virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal disse klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balancen og resultatopgørelsen. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 19. Virksomheden skal medtage de aktiver og forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egen- kapitalen i en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det tidligere tids- punkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes til virksomheden. Stk. 2. Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Ba- lancen skal i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter og romertalsposter. Opstillin- gerne skal i øvrigt vise de poster, der er nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud og andel i overskud eller underskud. Stk. 3. Indregnede forhold, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balance og resultatopgørelse.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 965

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease