Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999 indeholder i § 2, stk. 1, en bestemmelse om åbningsbalancen, der er vide- reført fra den tidligere bogføringsbekendtgørelses § 14, stk. 1. Forslagets stk. 1, 1. pkt., viderefører denne bestem- melse. Det præciseres, at virksomheden i balancen skal medtage de aktiver og forpligtelser, der kan indregnes for denne regnskabsklasse, dvs. klasse A, altså efter forslagets § 20. Der er for virksomheder i denne klasse ikke krav om samme detaljerethed som for klasse B, jf. forslagets § 19, stk. 2. Stk. 1, 2. pkt., supplerer med en tydeliggørelse af, hvornår en virksomhed anses for at have påbegyndt sine aktivi- teter. Her bestemmes i overensstemmelse med forslaget til lovudkast i Betænkning nr. 1140 om Revision af bogfø- ringslovgivningen (august 1988) og bemærkningerne hertil i betænkningens side 151, at aktiviteterne anses for påbegyndt på tidspunktet for en virksomheds stiftelse eller det tidspunkt forud herfor, hvor en erhvervsmæssig ak- tivitet henregnes til virksomheden. Dette er i overensstemmelse med praksis, fx i forbindelse med stiftelse af selskab med overtagelse af bestående personlig virksomhed, hvor åbningsbalancen typisk lægges pr. tidspunktet for den overtagne virksomheds balance ultimo, der kan ligge bagud i tid i forhold til den formelle stiftelsesdato. Dette er også anerkendt i skattepraksis, der dog sætter tidsmæssige begrænsninger herfor. Hvor der ikke foreligger en sådan situation, vil der, hvis fx anparter tegnes pr. stiftelsesdatoen, opstå en fordring på de tegnende stiftere, der her bliver virksomhedens første transaktion. Dette gælder ikke nødvendigvis for aktieselskaber, der stiftes i to tempi: udarbejdelse af stiftelsesoverenskomst efterfulgt af stiftende generalforsamling på et senere tidspunkt, men her kan der på generalforsamlingen blive henregnet forpligtelser m.v. til selskabet med virkning fra stiftelsen eller tidligere. I de fleste situationer vil situationen for aktieselskaber, hvis stiftelsesproces ikke er opdelt, dog stemme overens med den for anpartsselskaber. Forslaget tillader ikke at henskyde påbegyndelsesdagen til efter stiftelsesdagen, fra hvil- ken der vil være opstået behov for at kontere indskud på selskabskapitalen. Reglerne om bogføringspligtiges årsregnskab i gældende bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999 foreskriver ikke skemaer for balance og resultatopgørelser. De sætter dog en række krav til, hvilke poster, der skal medtages. Stk. 2 viderefører disse regler, dog så de suppleres af enkelte yderligere mindstekrav. Stk. 2, 1. pkt., kræver her, at virksomheden klassificerer resultatopgørelsen efter, hvad der passer til virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Dette svarer også til gældende ret. 2. pkt. kræver vedrørende balancen, at virksomhe- den skal anvende de i forslagets bilag 2, skema 1 og 2, fastsatte skemaers hovedposter og romertalsposter. Dette er reelt ingen skærpelse i forhold til ovennævnte bekendtgørelse, der i realiteten kræver poster med samme indhold. Der stilles ikke krav til yderligere specificering, men en sådan vil formentligt forekomme i de fleste tilfælde i praksis. Desuden kræves det i stykkets 3. pkt., at virksomhedsdeltagernes indskud og andel i overskud eller underskud skal fremgå af opstillingerne. Er der tale om en virksomhed uden begrænset hæftelse, fx en enkeltmandsvirksomhed, et interessent- eller kommanditselskab, kan der i egenkapitalen være behov for at udsondre kapitalkonto fra privat- konti. I kommanditselskaber er der også behov for at skelne mellem konti for komplementarer og for kommanditi- ster. Oplysninger om bevægelserne kan fremgå af opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen. Desuden skal ud- delinger (udbytte, dividende og lignende) og udlodninger (fx tilbagebetaling af indskud) fremgå. I virksomhedsformer med begrænset ansvar er der et behov for særlig markering af overskudsuddelinger. I andels- selskaber kan der på grund af forskellig praksis være et problem med hensyn til at sondre mellem efterbetalinger i salgsforeninger og tilbagebetalinger i indkøbsforeninger fra overskudsuddeling til andelshaverne. Her kan også være særlig klassificering af renter af egenkapital, typisk særlige indskud i andelsvirksomheder. På basis af en anbefaling fra Regnskabsrådet kræver forslaget spørgsmålet om efterbetalinger m.v. belyst ved noteoplysninger. Dette krav er dog først udtrykkeligt anført i B-klassen, nærmere betegnet i §§ 53 og 62. Forslaget forudsætter, at virksomheder med begrænset hæftelse, fx aktieselskaber samt erhvervsdrivende fonde, som udgangspunkt altid indregner aktiver og forpligtelser, uanset om de er erhvervsmæssige eller ej. Men dette gælder ikke for private enkeltmandsvirksomheder eller personselskaber, fx et interessentskab, se forslagets § 20, stk. 2. Forslagets stk. 3 bestemmer for alle virksomheder, at indregnede ikke-erhvervsmæssige forhold skal klassifi- ceres således, at de klart kan skelnes fra de erhvervsmæssige.
966 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease