Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Indregning og måling
Gældende bestemmelse § 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehave- rens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehave- rens aktiver og forpligtelser, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter.
Lovbemærkninger Forslagets stk. 1 indeholder en overordnet bestemmelse, der alene kræver, at virksomhedens aktiver og forpligtel- ser samt indtægter og omkostninger skal indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang. Det er altså op til virk- somhedens ledelse at udmønte denne brede bestemmelse. Det skal dog ske under skyldig hensyntagen til forslagets § 13, der vil sætte grænser for en alt for tendentiøs udlægning af de brede krav. Desuden gælder kravene om et retvisende billede og formåls- og kvalitetskrav fuldt ud for disse virksomheder. I praksis betyder det, at der næppe kan findes andre alternativer end at vælge mellem historisk kostpris som udgangspunkt i stil med § 33 i B-klassen og dagsværdi i stil med §§ 37 og 38 i B-klassen. Et kontantregnskab er fx udelukket som følge af § 13, stk. 1, nr. 6. Det er så op til ledelsen, om den vil tage konsekvensen ved at bruge B-klassens indregnings- og måleregler eller blot tage sit udgangspunkt i en mere fri fremgangsmåde inden for rammerne af § 13. Man kan også forestille sig, at der for bestemte brancher er udviklet retningslinjer, der er almindeligt anerkendte — anses som god regnskabsskik. Dette kendes fx inden for landbruget. Retstilstanden er for de virksomheder, der vælger at følge reglerne i klasse A ikke synderligt anderledes end efter gældende ret, jf. bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999, § 2, stk. 3 og 8. Se også Regnskabsrådets rapport afsnit 8.3. Virksomheder i regnskabsklasse A er overvejende enkeltmandsvirksomheder. Stk. 2 giver disse virksomheder såvel som personselskaber (interessentskaber og kommanditselskaber m.v.) valget mellem på den ene side at indregne alle erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige aktiver og forpligtelser i balancen og på den anden side at nøjes med de erhvervsmæssige poster. Virksomheden kan vælge at indregne ikke-erhvervsmæssige aktiver og forpligtelser i en særskilt del af balancen. Dette svarer til gældende regler i bekendtgørelse nr. 518/99, der dog kun regulerer enkeltmandsvirksomheder. Se de særlige krav til private enkeltmandsvirksomheder i forslagets § 21. Der findes ikke tilsvarende krav til personselskaber i gældende lov og forslaget indfører ikke sådanne krav på dette område.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 20, stk. 2, indsættes efter »forpligtelser«: »samt indtægter og omkostninger«.
Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 20, stk. 2, er tæt forbundet med § 19, stk. 3, der bliver stk. 4. Det foreslås derfor, at ordlyden i § 20, stk. 2, tilpasses den ændrede ordlyd i § 19, stk. 3, der bliver stk. 4.
970 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease