Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Generelt stilles der betydeligt større krav til årsrapporter for virksomheder i klasse B end i klasse A. Det skyldes bl.a., at virksomhederne i klasse B typisk har begrænset hæftelse — aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber, erhvervsdrivende fonde, visse erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar samt interessentskaber og kommanditselskaber med kapitalselskaber som fuldt ansvarlige deltagere. Bortset fra erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar, omfattet af §§ 3 og 4 i lov om visse erhvervsdrivende virk- somheder, er alle de nævnte virksomheder omfattet af 4. direktiv, der stiller mere end blot minimumskrav til regn- skabsaflæggelsen, herunder også om regnskabsoffentlighed. Direktivets målgruppe er primært selskabsdeltagere og kreditorer i selskaber med begrænset ansvar. I klasse B stilles der detaljerede krav til klassifikation, indregning og måling i resultatopgørelse og balance, ligesom oplysningskravene — noter og ledelsesberetning — også er omfattende. På afgørende punkter er der dog tale om lempeligere regler end dem, der gælder for virksomheder i klasse C og D. I modsætning til klasse A er der fuld regn- skabspligt og pligt til at indsende en revideret årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Samtidig implementerer stk. 1 4. direktivs artikel 2, stk. 1. Bestemmelsen er samtidig basis for implementeringen af 7. direktivs artikel 16, stk. 1, jf. forslagets § 117, stk. 1.
Stk. 2 fastsætter den praktiske regel, at en modervirksomhed i klasse B kan undlade at gentage oplysninger i noter og ledelsesberetning m.v., hvis disse i det væsentligste er identiske med tilsvarende oplysninger i koncernregnska- bet.
Stk. 3 anviser nogle praktiske overgangsløsninger, der kan anvendes, når en virksomhed bevæger sig fra klasse A til klasse B.
Nr. 1 bestemmer, at aktivets værdi på det forrige års balancedag kan anses som kostpris. Denne værdi kan således som udgangspunkt anvendes ved første indregning, jf. forslagets § 36, når årsrapporten udarbejdes efter reglerne i klasse B. De herved benyttede indregningsmetoder og målegrundlag skal i så fald oplyses. Klasse B indeholder imidlertid en række bestemmelser om efterfølgende måling (værdiansættelse) af aktiver, som også "nye" virksom- heder skal iagttage. Kostprisen kan således ikke i alle tilfælde uden videre anvendes som efterfølgende målegrund- lag, jf. fx forslagets §§ 37 og 38.
Hvis anvendelsen af stk. 3, nr. 1, fører til, at årsrapporten ikke giver et retvisende billede, skal der gives yderligere oplysninger, jf. forslagets § 11, stk. 2.
Nr. 2 tillader, at sammenligningstallene for forrige år ikke tilpasses, selvom disse ikke er direkte sammenlignelige med regnskabsårets tal. En manglende tilpasning skal oplyses og begrundes, jf. forslagets § 55, stk. 2.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 22, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »anvendelse«: », jf. dog § 137 vedrørende muligheden for at aflægge årsrap- port efter internationale regnskabsstandarder«.
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring i § 22, stk. 1, 3. pkt., er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 137, stk. 2, får virksomheder omfattet af regnskabsklasse B adgang til frivilligt at anvende IAS/IFRS ved aflæggelsen af deres årsrapport. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
974 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease