Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Efter den foreslåede § 22, stk. 4, kan virksomheden således for de poster i resultatopgørelsen, som påvirkes af, at § 37 finder anvendelse, opgøre sammenligningstal for re-sul-tat-opgørelsen efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, efter den hidtil anvendte metode. Ifølge den gældende § 24 skal der anføres sammenligningstal for hver post i balancen og i resultatopgørelsen, og foregående års poster skal tilpasses, hvis disse ikke er direkte sammenlignelige med posterne for det aktuelle år. Dette krav medfører, at virksomheder, der overgår fra at have anvendt en eller flere af undtagelserne i den foreslå- ede § 22 b til at anvende de almindelige regler i regnskabsklasse B, skal tilpasse foregående års poster, som er opgjort på baggrund af kostpris-princippet, ved at opgøre disse ved anvendelse af dagsværdimetoden. Den foreslå- ede bestemmelse i stk. 4 betyder, at de berørte virksomheder delvist fritages for kravet om en sådan tilpasning, idet virksomhederne ved det foreslåede stk. 4 fritages for kravet om tilpasning for posterne i resultatopgørelsen, men ikke i balancen.
Ændret ved lov nr. 695 af 24. maj 2022 I § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 135 og 135 a« til: »§§ 135 og 135 b«.
Lovbemærkninger I den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., henvises til den gældende § 135 a.
Det foreslås, at henvisningen i ovennævnte bestemmelse til § 135 a ændres, så der henvises til § 135 b.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at lovforslagets § 36, nr. 13 og 14, hvorefter der foreslås en nyaffattelse af § 135 a, og den gældende § 135 a foreslås videreført i § 135 b. Ændringerne fra den gældende § 135 a til forslagets § 135 b har ingen betydningen for anvendelsen af den bestemmelse, der konsekvensrettes i. Der henvises til be- mærkningerne til lovforslagets § 36, nr. 13 og 14.
Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 § 22, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Er der afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135, 135 b og 135 c, skal revisi- onspåtegningen og erklæringen indgå i årsrapporten.«
Lovbemærkninger Det fremgår af den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., at har en godkendt revisor afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 b, skal revisionspåtegningen og erklæringen indgå i årsrapporten.
Det foreslås at nyaffatte § 22, stk. 1, 2. pkt., så hvis der er afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. § 135, §§ 135 b og 135 c, skal revisionspåtegningen og erklæringen indgå i årsrapporten.
Forslaget har baggrund i forslaget til ny § 135 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, hvorefter virksomheder, der har pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter § 99 a, vil skulle lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering afgivet af en revisor, der efter revisorloven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
978 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease