Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger § 22 a, stk. 3, nr. 1, fastsætter, at virksomheder, der besidder kapitalandele i en anden virksomhed, og som udøver betydelig indflydelse på en sådan virksomheds driftsmæssige eller finansielle ledelse (såkaldte holdingvirksomhe- der), ikke kan anvende undtagelserne for mikrovirksomheder i lovens § 22 b uanset holdingvirksomhedens størrelse. Begrebet »betydelig indflydelse på en eller flere virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse« blev imple- menteret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006. Begrebet skulle efter hensigten svare til den definition, som anvendes ved definitionen af associerede virksomheder, der er defineret i lovens bilag 1, B, nr. 5. Ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 blev begrebet anvendt ved indsættelsen af § 22 a, stk. 3, nr. 1, i forbindelse med afgrænsning af holdingvirk- somheders mulighed for at anvende undtagelserne for mikrovirksomheder. Ved en fejl blev der i bestemmelsen ind- sat et »eller« i stedet for et »og«. Med henblik på at bringe ordlyden af § 22 a, stk. 3, nr. 1, i overensstemmelse med definitionen af associerede virk- somheder i lovens bilag 1, B, nr. 5, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 76 og 77, foreslås det, at det i § 22 a, stk. 3, nr. 1, præciseres, at indflydelsen både skal omfatte virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. Som en konsekvens af den foreslåede ændring af definitionen af associerede virksomheder, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, 76 og 77, foreslås det endvidere, at ordlyden ændres således, at der er tale om virksomheder, der besidder kapitalinteresser i andre virksomheder og ikke som hidtil alene kapitalandele.
Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 I § 22 a, stk. 1, nr. 1, ændres »2.700.000 kr.« til: »3.500.000 kr.«, og i nr. 2 ændres »5.400.000 kr.« til: »7 mio. kr.«.
Lovbemærkninger I årsregnskabslovens § 22 a, angives de særlige betingelser for, at virksomheder omfattes lovens regler for mikro- virksomheder. Mikrovirksomheder er meget små virksomheder i regnskabsklasse B, som kan anvende de lempeligere krav til regnskabsaflæggelse i henhold til årsregnskabslovens § 22 b. I gældende § 22 a, stk. 1, defineres mikrovirk- somheder som virksomheder, der på balancedagen i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af tre følgende størrelsesgrænser: en balancesum på 2.700.000 kr., en nettoomsætning på 5.400.000 kr. og et gennem- snitligt antal heltidsbeskæftigede på 10.
Det foreslås i § 22 a, stk. 1, nr. 1 og 2, at ændre i nr. 1 »2.700.000 kr.« til »3.500.000 kr.« og i nr. 2 »5.400.000 kr.« til »7 mio. kr.«.
Forslaget vil implementere artikel 1, stk. 1, nr. 1, i det delegerede direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser, der ændrer regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a (balancesum) og b (nettoomsætning), hvorefter beløbsgræn- serne for mikrovirksomheder forhøjes, så beløbsgrænserne ikke må overstige henholdsvis en balancesum på 450.000 euro og en nettoomsætning på 900.000 euro. Ifølge den gældende artikel 3, stk. 9, 2. afsnit, i regnskabs- direktivet, må medlemsstater, der ikke har indført euroen, ved omregning til nationale valutaer runde op eller ned med 5 procent. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, for yderligere baggrund til delegerede EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet. Den forslåede bestemmelse vil medføre, at muligheden for at forhøje beløbsgrænserne for mikrovirksomheder ud- nyttes fuldt ud, så muligheden i regnskabsdirektivet for at runde de angivne beløb i euro op med indtil 5 procent udnyttes. Omregningskursen er kurs 7,4558, jf. Den Europæiske Unions Tidende af den 21. december 2023. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
982 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease