Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
I overensstemmelse med hidtidig praksis, vil en nystiftet virksomhed allerede kunne anvende mikroreglerne i virk- somhedens første regnskabsår, hvis virksomheden på balancetidspunktet er under grænserne i § 22 a, stk. 1, og i øvrigt opfylder betingelserne for at være en mikrovirksomhed. Gældende bestemmelse § 22 b. Mikrovirksomheder, jf. § 22 a, er ved udarbejdelsen af årsregnskabet undtaget fra at give følgende oplys- ninger i noterne: 1) Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, jf. § 53. 2) Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63. 3) Oplysninger om visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2. 4) Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68. Stk. 2. En virksomhed, som anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1, skal oplyse dette i noterne. Stk. 3. § 11, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagelsesmulighe- derne i stk. 1 er anvendt. Stk. 4. §§ 37-38 finder ikke anvendelse for virksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Efter § 22 indsættes før overskriften før § 23:
»§ 22 b. Mikrovirksomheder, jf. § 22 a, er ved udarbejdelsen af årsregnskabet undtaget fra at give følgende oplys- ninger i noterne: 1) Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, jf. § 53. 2) Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63. 3) Oplysninger om visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2. 4) Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68. Stk. 2. En virksomhed, som anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1, skal oplyse dette i noterne. Stk. 3. § 11, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagelsesmulighederne i stk. 1 er anvendt. Stk. 4. §§ 37-38 finder ikke anvendelse for virksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1.« Lovbemærkninger Efter artikel 36 i det nye regnskabsdirektiv kan medlemsstaterne fritage virksomheder, der opfylder størrelseskrite- rierne i artikel 3, stk. 1, for en række krav. Undtagelsen kan dog ikke anvendes for holdingvirksomheder og investe- rings-virk-somheder. Undtagelsesmulighederne kan gennemføres helt eller delvist i national lovgivning. Det foreslås, at nogle af de mulige lempelser, som det nye regnskabsdirektiv giver mulighed for at indføre for mikro- virksomheder, udnyttes i årsregnskabsloven. Det foreslås således, at mikrovirksomheder fritages for en række no- tekrav. Baggrunden for den delvise udnyttelse af direktivets lempelsesmuligheder for mikrovirksomheder er nær- mere omtalt i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.2.3. Mikrovirksomheder, der kan anvende de nedenfor anførte undtagelser, er defineret i den foreslåede § 22 a. Mikro- virksomheder skal ifølge den foreslåede § 22 a opfylde nogle nærmere angivne størrelsesgrænser. Herudover er nogle bestemte typer af virksomheder undtaget fra at kunne anvende de særlige regler for mikrovirksomheder.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 983
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease