EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at sikre, at flere — og i yderste konsekvens alle — årsrapporter vil skulle indbe- rettes digitalt, idet mulighederne for efter ansøgning at blive fritaget for digital indberetning vil kunne begrænses eller helt afskaffes.

Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at reducere antallet af mulige indberetningslinjer i taksonomien og dermed give mulighed for større ensartethed i indberetningerne.

Bemyndigelsen vil ligeledes kunne anvendes, hvis det på sigt bliver aktuelt at fremme udviklingen af mere skema- baserede indberetningsløsninger for eksempelvis de mindre virksomheder.

Ved eventuel senere beslutning om udnyttelse af bemyndigelsen vil det være helt afgørende, at der tages højde for virksomhedernes fortsatte mulighed for at give en retvisende præsentation af deres forhold i balancen og resultat- opgørelsen. Forud for Erhvervsstyrelsens eventuelle udnyttelse af bemyndigelsen vil de relevante interessenter blive inddraget. Dette vil naturligt kunne ske ved drøftelse heraf i Regnskabsrådet. Som en konsekvens af den foreslåede nye § 23, stk. 6, foreslås det, at der i § 23, stk. 2, 3 og 4, indsættes en hen- visning til stk. 6, så det fremgår, at tilpasning af opstilling og benævnelse af arabertals-poster skal foretages med respekt af de regler, der udstedes i henhold til den foreslåede bemyndigelse i stk. 6.

Det foreslås, at den nye bestemmelse i § 23, stk. 6, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D.

Ifølge de gældende bestemmelser i lovens § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 23 for regn- skabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.

Gældende bestemmelse § 24. Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhe- dens aktiviteter. Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det fo- regående årsregnskab indeholder en sådan post. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er fore- skrevet i denne lov. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 24. Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhe- dens aktiviteter. Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det fo- regående årsregnskab indeholder en sådan post. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er fore- skrevet i denne lov.

Lovbemærkninger Forslagets § 24 om sammenligningstal er grundlæggende for regnskabsbrugers bedømmelse af virksomhedens ud- viklingsretning og -hastighed. Selvom mere end ét års sammenligningstal i den forbindelse ville være hensigtsmæs- sigt, stiller forslagets stk. 1 i lighed med gældende årsregnskabsbekendtgørelses § 3 og 4. direktivs artikel 4, stk. 4, kun krav om ét års sammenligningstal. Det skyldes, at udarbejdelsen af sammenligningstal kan være overordentligt

988 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease