Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Forslagets § 30 præciserer hvilke indtægter og omkostninger, der skal klassificeres som ekstraordinære poster.
Internationalt er muligheden for at klassificere forhold som ekstraordinære blevet mere begrænset i de senere år, jf. IAS 8. Det skyldes primært misbrug eller misforståelse af reglerne, hvor ledelser har indregnet negative forhold som ekstraordinære for at forbedre det ordinære resultat og tilkendegive, at det negative ikke er tilbagevendende, eller for at give regnskabsbruger det indtryk, at ledelsen ikke har haft indflydelse på den negative udvikling. Bestemmelsen markerer, at de samme ekstraordinære forhold normalt ikke kan forventes at forekomme igen. Hvad der skal forstås ved virksomhedens ordinære drift må afgøres ud fra den konkrete situation. En virksomheds ved- tægts- eller aftalemæssige formål giver sjældent meget vejledning. Eksempler på ekstraordinære poster kan være omkostninger, der er resultatet af en naturkatastrofe i et område, hvor sådanne ikke normalt kan forventes, eller ekspropriation af aktiver. Ekstraordinære poster må adskilles fra poster, der omhandler sekundære aktiviteter. Sekundære aktiviteter er ordi- nære aktiviteter, der er jævnligt tilbagevendende, men som ligger udenfor virksomhedens primære drift, dvs. uden- for det felt, hvor virksomheden har til hensigt at indtjene langt den overvejende del af sit overskud. Eksempler på sekundære aktiviteter er virksomhedens interne kantinedrift eller ferieboliger for medarbejderne. Usædvanlige forhold adskiller sig fra ekstraordinære forhold ved at kunne komme til udtryk gennem såvel ordinære som ekstraordinære poster. Udgangspunktet er dog, at de skal henregnes til ordinære poster, og virksomhedens ledelse må påvise det ekstraordinære i forholdene, hvis de skal komme til udtryk gennem de ekstraordinære poster. Usædvanlige forhold kan være forhold, som forvrider udsagn om selskabets drift eller forringer muligheden for sam- menligninger med hensyn til resultat og egenkapital. Der kan fx være tale om større engangsindtægter eller -om- kostninger. Se kravet i forslagets § 77 om omtale af usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen. Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 29, stk. 1
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 30 ophæves.
Lovbemærkninger Efter den gældende § 30 i årsregnskabsloven skal indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder, der ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, klassificeres som eks- traordinære indtægter og omkostninger.
Det foreslås, at § 30 ophæves.
Baggrunden herfor er, at bestemmelsen er i strid med det nye regnskabsdirektiv, som ikke hjemler mulighed for at klassificere indtægter og omkostninger som ekstraordinære. Hertil kommer, at det heller ikke under de internatio- nale regnskabsstandarder er muligt at klassificere poster som ekstraordinære, jf. IAS 1, afsnit 87. I forslagets § 1, nr. 90, foreslås det, at der i årsregnskabsloven indsættes en ny bestemmelse som § 67 a, hvori der indføres krav om, at virksomhederne i en note skal oplyse om størrelsen og arten af indtægts- og udgiftsposter, som er særlige grundet deres størrelse eller art. De poster, som tidligere har været klassificeret som ekstraordinære, vil herefter skulle anses som særlige poster. "Særlige poster" er dog et bredere begreb end "ekstraordinære poster" og omfatter langt flere forhold. Dette er nærmere uddybet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 90.
Der er dog en væsentlig forskel på præsentationen af ekstraordinære poster og særlige poster. Ekstraordinære po- ster er en selvstændig post i resultatopgørelsen, mens særlige poster skal forklares i noterne.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 995
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease