EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Det er vanskeligt at forestille sig, at mere end et fåtal af virksomheder retmæssigt vil kunne benytte undtagelsen, eftersom virksomhedens stilling i konkurrencemæssig henseende først og fremmest afgøres af virksomhedens egen effektivitet. Konkurrenter vil dog kunne spore virksomhedens fortjenstmargin i et marked, hvor der er få konkurren- ter. Hér kan det være berettiget at sammendrage posterne.

Ofte ligger virksomhedens konkurrenter inde med omtrentlige oplysninger om dens nettoomsætning. Er der formod- ning herfor, kan oplysning herom i årsrapporten næppe skade virksomheden og kan derfor ikke udelades.

Revisor skal ved sin revision kritisk efterprøve ledelsens opfattelse af reel og påviselig skade.

Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 32, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »posterne nr. 1-3«: »og 6«.

Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 32, stk. 1, kan små virksomheder (regnskabsklasse B), når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, sammendrage de i bestemmelsen nævnte poster i lovens bilag 2, skema 3 og 4, til én post. Resultatopgørelsen kan opdeles enten efter arter i skema 3 som omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, eller efter funktioner i skema 4 som omfattet af § 32, stk. 1, nr. 2. Muligheden for at sammendrage poster i resultatopgørelsen efter § 32, stk. 1, kan endvidere anvendes af mellem- store virksomheder, jf. henvisningsreglen i § 78, stk. 1, idet disse virksomheder dog skal anvende skema 5 og 6 i bilag 2, jf. § 79. Derimod kan store virksomheder ikke anvende muligheden for sammendrag, jf. § 81. Bestemmelsen i § 32, stk. 1, har baggrund i 4. direktivs artikel 27, der tillader medlemsstaterne at fravige direktivets opstillingsskemaer for resultatopgørelsen for små og mellemstore virksomheder, så disse virksomheder kan sam- mendrage de oplistede poster i resultatopgørelsen i én post benævnt »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«. I »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab« indgår posten »Andre driftsindtægter« som post nr. 4 i den artsopdelte re- sultatopgørelse efter lovens bilag 2, skema 3. I den funktionsopdelte resultatopgørelse efter lovens bilag 2, skema 4, findes den identiske post som nr. 6. Sidstnævnte post i den funktionsopdelte resultatopgørelse kan imidlertid ikke medregnes i sammendraget efter den gældende bestemmelse, hvilket er fundet uhensigtsmæssigt. Den foreslåede ændring indebærer, at der skabes fuld overensstemmelse ved behandlingen af posten »Andre drifts- indtægter« i opgørelsen af »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«, uanset om virksomheden har valgt at opstille sin resultatopgørelse efter den arts- eller funktionsopdelte metode. Samtidig indebærer forslaget, at bestemmelsen bringes i fuld overensstemmelse med artikel 27 i 4. direktiv.

Den foreslåede ændring i § 32, stk. 1, medfører konsekvensændringer i § 81, § 103 og i skema 4 og 6 for den funktionsopdelte resultatopgørelse i lovens bilag 2.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 32, stk. 1, ændres »Når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan virksomheden sammendrage« til: »Virksomheden kan sammendrage«.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 999

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease