Peder Hansen gjort Accord med Hugger Simon Thom- sen om at paatage sig Tøm̄erarbeidet, samt det gamle Plankeværks Optagelse og Broens Rydning; og med Smed Hans Hansen om at paatage sig det fornødne Smedearbeide; og da Arbeidet formeentes at kunne paabegyndes Mandagen den 5te August paatog Sognefoged Peder Hansen sig at besørge tillyst om Broens Spærring i Nestved Avis 3/ Arbeidet begyndtes dernæst efter Bestem̄elsen den 5te August og fuldførtes i Løbet af 14 Dage. Foruden det foran- førte Fyrretøm̄er var til Rækværket brugt noget Ege= tøm̄er, hvilket Sogneforstander Nicolai Jensen til- lagde, men hvorpaa endnu ikke er indkomen Regning. Det gamle optagne Planketøm̄er, som var ubrugeligt til andet, end til Brændsel blev efter Overeenskomst mellem Tilsynsmændene Jesper Jensen af Marvede Sogn og Nicolai Jensen af Hyllinge Sogn skjænket til Solda- terkonen Anders Larsens i Haunskov. 4/ Efter Arbeidets Fuldførelse indkom følgende Regninger. a/ Hugger Simon Thomsens Regning 7 rbd 3 mk - ẞ b/ Smed Hans Hansens Regning - 6 - 3 - 12 c/ Brolægger Niels Jørgensen Regning - 3 - " - d/ Kjøbm: Schous Regning Slagelse paa Spiger - 3 - 3 - e/ Bogtrykker Bangs Regning for Avertissem: " - 3 - hvilke i Forening med de allerede anførte - 46 - " - " udgjør 67 rbd " - 12. Af disse 67 rbd 12 ẞ har Sognepræsten som Formand betalt Huggerens og Smedens Regninger samt det af Sognefoged J Danielsen gjorte Udlæg af 8 rbd i alt: 22 rbd 12 ẞ. Sognefo-
5/ Det saaledes udbetalte Beløb af 67 rbd 12 ẞ skulde dernæst lignes paa Marvede og Hyllinge Sognes Hartkorn, men imidlertid var der blandt Hyllinge Sogns Beboere opstaaet Tvivl om de ogsaa vare forpligtede til at deeltage i Vedligeholdelsen at Marvede Bro, og under 13de October indkom der et Andragende fra Hyllinge Sogn til Sogneforstanderskabet, der gik ud paa, at oplyse, at Marvede Bro ikke ligger paa Hyllinge Sogns Grund hvilket formeentlig skulde bevises ved et med Andragendet fulgt Afrids af et Udskiftningskort over Agerup Byes Jorder, hvil- ket Kort er beroende paa Førsløvgaards Godscontoir. Da imidlertid dette Kort først er forfattet i Aaret 1783 og Marvede Bro derimod først opført 1804 og gamle Folk i begge Sogne udsige, at Broen som i ældre Tider kun havde 1 Slugt, blev da den af ny opførtes i Aaret 1804, forlænget til 2 Slugt, og flyttet længere ind paa Hyllinge Sogns Grund - saa er det omhandlede Kort intet Be- viis for at den nærværende Bro ikke ligger inde paa Hyllinge Sogns Grund eller lige i Skjellet mellem begge Sogne. Dette anerkjendtes ogsaa i Hyllin= ge Sogns Andragende, og Sogneforstanderskabet anmodedes derfor om at undersøge dette Spørgsmaal nøiere samt forskaffe Oplysning om, hvorvidt Hyl- linge Sogn har deeltaget i Bekostningen af den ny Broes Opførelse og senere Vedligeholdelse. Paa Grund heraf holdt Sogneforstanderskabet et Aasteds=Mø= de for at tage Grunden, hvorpaa Broen hviler, i nærmere Øiesyn, men det viste sig snart, at Meningerne herom vare saa forskjellige, og Sagen selv saa tvivlsom, at det blotte Øiesyn ikke kunde afgjøre det, men at en nøiagtig Opmaa- ling at en Landmaaler var hertil fornøden. Med Hensyn til det andet Spørgsmaal: hvorvidt Hyllinge Sogn har deeltaget i de tidligere Omkostninger ved Broen, beslut- tedes derom at tilskrive de vedkom̄ende Autoriteter. Paa Grund heraf tilskrev Formanden først Overauditeur Flindt, som under 4de Novembr svarede; at angaaende Marvede Broes Opførelse i 1804 fandtes ingen Oplysning
ged Peder Hansen Haunskov staaer derimod endnu i Forskud med i Alt 45 rbd; og Sogneforstander Nicolai Jensen med det udlagte Egetøm̄er, hvis Priis han endnu ikke har opgivet.
Made with FlippingBook - Online magazine maker