December 1851, nedlagde de tillige Forbud indtil videre imod at Nicolai Jensen indbetalte Pen- gene i Com̄unens Kasse. Saaledes henstod Sagen indtil December Maaned 1852, da Sognefoged Peder Hansen i Haunskov, som i Aaret 1850 havde i Forening med Sognefoged Johannes Danielsen i Menstrup indkjøbt Materialierne til Broens Istand- sættelse, og dertil gjort et betydeligt Forskud, men nu i 2 Aar forgjæves havde ventet paa at erhol- de sit Tilgodehavende - indkaldte Sogneforstan- derskabet for Forligelsescom̄issionen. Sogneforstanderskabets Formand, Grdf. Lars Larsen af Menstrup indkaldte derpaa Sogneforstander Nicolai Jensen for Forligelsescom̄issionen med Paastand, at han skulde udbetale de efter Sogneforstander- skabets Beslutning af ham opkrævede Penge, hvil- ke han ikke var berettiget til at tilbageholde. Sogneforstander Nicolai Jensen udbetaelte derefter Pengene, hvorpaa Sognefoged Peder Hansen er- holdt sit Tilgodehavende. Saaledes var Sagen foreløbig bragt til Ende; men det beroer naturligviis paa Hyllinge Sogn, om sam̄e vil gjøre Sagen anhængig for Retten, og paa hvad Domstolene saa maatte kjende for Ret. Yderligere Oplysninger vil man finde i Sagens Do= cumenter som ere beroende hos Sogneforstander- skabets Formand. Rigtigheden heraf bevidnes LVMonrad
Oplysning angaaende det Fattigvæsenet tilhørende Huus i Jenstrup. I Aaret 1839 anmeldte Niels Sørensens Enke, som dengang tilligemed en vanfør Datter der var Almis- selem beboede Huset, at dette var saa brøstfældigt, at hun ikke kunde beboe det længer. Hun forkla- rede, at Huset var hendes Aftægtsbolig, og paa Grund heraf ansaae Fattigvæsenet sig berettiget til at disponere over Huset, saalænge Niels Sørens Enke og hendes Datter som Almisselem̄er levede; thi ved hendes Død faldt naturligviis Huset tilbage til Herskabet efter den for Fæstegods gjeldende Lovgivning. - Spørgsmaalet blev da: om Fattigvæsenet strax skulde lade hende opgive Aftægtsboligen, og lade den falde tilbage til Herskabet; eller om man skulde istandsætte Huset og i Enkens Levetid benytte det til Fattig- bolig for hende og andre Almisselem̄er, hvis Herskabet vilde efter Enkens Død betragte Hu- set som Fattigvæsenets Ejendom. - Herom forhandledes nu med Herskabet, og skjøndt Fattig- væsenets Forlangede stred mod Godseierens Eien= domsret over ethvert Huus, der staaer paa Godsets Grund, om det end er opført eller forbedret af Fæ- steren - saa indrøm̄ede Herskabet dog Fattigvæ- senet, at sam̄e ogsaa efter Enkens Død maatte betragte Huset som sin Eiendom, dog med den udtrykkelige Betingelse, at Huset da skulde. nedrives. - Fattigcom̄issionen forsamledes deref-
Made with FlippingBook - Online magazine maker