Næstved Købstads Grundtaxt 1682 [AFSKRIFT]

NÆSTVED KØBSTAD 1682 Ved Johan Jørgensen . E NEVÆLDEN så det som bekendt som en af sine for­ nemste opgaver at skabe orden og enhed i et sam­ fund, der trods alle tidligere bestræbelser stadig bar præg af „middelalderlig“ uensartethed. Netop i 1680erne satte regeringen mange kræfter ind på dette reformarbejde, og på flere områder nåedes resultater, der fik varig be­ tydning. Man kan blot tænke på Christian V.s danske lov (1683), indførelsen af ensartet mål og vægt for hele lan­ det (s. å.) eller det store matrikelværk (1688), der gav et nyt og mere retfærdigt grundlag for beskatningen af landbefolkningen. Også byerne havde i høj grad regerin­ gens opmærksomhed. I 1682 ordnedes deres styre og handelsforhold, og ligesom på landet søgte man også i købstæderne tilvejebragt et nyt grundlag for skatte­ udskrivningen. De kommissioner til undersøgelse af køb- stædernes forhold, der udnævntes i januar 1682, fik der­ for bl. a. til opgave at overvåge udarbejdelsen af grund- taxter for byerne. Bygningerne og grundene skulle taxe- res under hensyn til deres mere eller mindre gunstige beliggenhed for „næring“ ; den samlede vurdering skulle deles med 8, hvorved man fik „grundtaxten“, der skulle være udgangspunktet for skatteudskrivningen. Blandt disse købstadtaxationer, der nu findes i Rigs­ arkivet (Rentekammeret, C.A. a VI 5, Kommissionsakter vedrørende købstædernes økonomiske forhold 1682—85), indtager Næstveds en fornem plads. De tyve „w-villige“ (d. v. s. uvildige) borgere, der blev udpeget til at taxere byen, har ikke fået lov til at tage sig opgaven let. De har omhyggeligt måttet opmåle, beskrive og taxere hver ejen- Historisk Samfund 22

Made with FlippingBook - Online catalogs